Ganske, ganske glimrende, en mættende digtsamling der viser vejen med optimisme og livsmod, efterhånden sjældne gennemgående parametre i en digtsamlng. Det er langt mere end metaforisk lyrik, det er dybe betragtninger drevet af livsklogskab uden benspænd for læseren, alle digte leveres i et frit flow. Så der er noget til ånden, intellektet, og for mere end een stund noget at tænke over.

Mere rørende og smukt kan det næppe blive end:

Hold mig fast når alting skrider
tal til mig i gode tider
lad mig aldrig, aldrig glemme
at hos dig dér har jer hjemme

jeg har set dig helt tilbage
fra de allerførste dage
vær hos mig når vintren kommer
som du var det i min sommer

Forfatteren kalder ligefrem denne lyriske fremtoning for en salme. Ikke nødvendigvis dækkende for den øvrige digtsamling, men ordene og syntaksen viser i høj grad Mylius´ talent, der også udmønter sig eksempelvis i

Hen over morgenhimlen
tegner hastige flokke
af sorte fugle
en skrift
fra andre tider

 

eller

 

Hvor er det godt. Og hvor er det rart, at digtningen afstedkommer et øjeblikkeligt ekko i læseren og detonerer uden, at man behøver at forholde sig til det en række gange, før det (måske) giver os noget.