Det er altid, altid, altid en stor fornøjelse at læse bøger fra dette stortalent. En stjerne på den danske litteraturhimmel, en gennemtrængende stjerne. Nu ligger hendes samlede fortællinger, 31 ialt, så tilgængelig i et overskueligt format, så vi ikke behøver optage en meter boghylde, selv om det kunne være nok så velfortjent.

Barokke fremstillinger, surrealistiske forestillinger, stunder fortalt i fabel-tilstand, alt er bare så nærværende og lækker læsning, om så vi har mødt fortællingerne før i andre sammenhænge.

Som anmelder får man sig en lun griner, idet forfatteren jo er ganske kendt for at lufte sin lidet begejstrede holdning til litteraturforskere og anmeldere. Og som iøvrigt hurtigt på finurlig vis litterært kommer på kant med mangen en forfatterspire, der vil revolutionere verden. Forfatterskab handler om noget helt andet.

Clark sætter sig selv i og på spil gennem sine fortællinger, hvor vi kommer både til Chennai og Tranquebar i Indien, Via Appia i Rom, kort også til Ballen Havn, Skagen og Store Regnegade.

Destinationerne er underordnede, Clark tager os med på en verdensomspændende tur i vort indre, hvor hæmninger bliver blotlagt, hvor en slagter bliver til Djævlens Egen Madmester, og hvor en lille ånd i flasken er årsag til succes, og hvor en Cambridge-uddannet hotelejer forstår at bringe økonomi til det forpinte og overbefolkede Chennai.

Der har alle dage været noget diabolsk og fandenivoldsk over Mathilde Walter Clarks forfatterskab. Hun rusker godt og grundigt op i vort indre og lærer os, at litteratur som det at leve i verden kan vendes og vrides, uden at man behøver behage eller passe ind i en kasse. Man behøver bare at være og fortælle det, man har på hjerte. 

Og det skal vi da love for, at forfatteren også er og gør i sine gennemtrængende og ærlige fortællinger.