Det første, man lægger mærke til, når man bladrer bogen igennem, det er de mange, genkendelige location droppings. Som Gammel Kongevej, Sjælør Station, Hotel Copenhagen Crown, Vissenbjerg, Avis, Nørre Voldgade, Bilka ved Aarhus, Krystalgade, Storkespringvandet, Journalisternes Hus, Dommerby, Gothersgade osv. osv.

OK men lidt for meget lænen sig op af krimier, der vil have folk med på rundtut til serværdigheder i stedet for rundtur i et godt udtænkt plot.

Når man så bider sig mere fast i læsningen, så kommer vi ind i en handling, der godt nok i en vis udstrækning er ok udtænkt, men som fortaber sig i lidt overfladiske sætninger og generelt uopfindsomt sprog. Forsøgene på humor fænger heller ikke og ej heller forfatterens forsøg på at være charmerende letbenet:

Det var et skud i tågen, men det bedste skud, Michael kunne komme på, hvis han skulle have en chance for at konfrontere .....

De cocktails, de reklamerede med på menukortet var mest ALT for damerne-sukkervand med tuttenuttet-smarte navne.

Og så skal man have lidt god fantasi på billedsiden for nogle gange at kunne følge med:

 

Michael var tæt på at tabe bilnøglen, da han stødte hoften hårdt mod bilens bagende. Han flåede fordøren op, kastede sig ind bag rattet og hamrede døren i efter sig....

Hvordan ser sådan et scenarie mon ud? Vi skulle gennem afsnittet et par gange for at kunne give et kvalificeret gæt på, hvordan sådan et optrin ser ud.

Handlingen til trods, vil det være en bog, der forsvinder i den enorme mænge af krimilitteratur, sommeren 2022 byder på. 

Michal og Kresten var som unge journaliststjerner og vandt Cavlingprisen for at afdække en erhvervsskandale i en stor dansk koncern. DET har kostet for dem begge. De tog kom på kan og har ikke set hinanden i tyve år. Nu tager en af dem så initiativ til forsoning. Det skulle han måske ikke have gjort, idet han på den måde bliver viklet ind i et drama og et storpolitisk spil.

Jo, fantasien er okie, men sproget og finesserne er ikke nok til at bære igennem.