Hvis nogen kan huske Rødder fra sidste århundrede, så er vi på vej. 
Og så bare lidt mere.
Slavehandel, kolonisme, brutalitet, menneskelig fornedrelse.
Hvordan alt det har sat sit grumme aftryk på verdenshistorien?
Den historie mester forfatteren at servere legende let for os.
I en bog, der er så litterær og dyb og også varm, så man tænker, at det her, det kan næsten ikke lade sig gøre.
På en vis måde er bogen en forlængelse af forfatterens "Paradis".
Vi følger fem menneskers liv over 15 kapitler.
På en vanvittig fængslende måde indfører Gurnah os i udfordringerne med at forsøge familiemæssigt at forene indisk og afrikansk afstamning og anskueliggør dermed problemet med de vestlige landes forsøg på imperialisme overfor det afrikanske kontinent.
Bogen er fortalt med de foramedes stemmer, og det virker fantastisk. Vi mærker ondskaben, vi mærker afskyeligheden. Uhyrligheder der tillægges europæerne der manisk og ideligt forestiller sig, at det er herrefolket.
Hvor er det godt gået. Det er forståligt, at Gurnah er tildelt Nobelprisen i litteratur.
Det er en åbenbaring og en eye-opener at læse bogen her; og i det hele taget stifte bekendtskab med forfatterskabet.