Pam Jenoff
Kvinden med den blå stjerne
380 sider
alpha

Sadie og Ella bliver gode venner under krigen; ved noget af en tilfældighed. Sadie bor med sine forældre i den jødiske ghetto i Krakow, mens Ella kommer fra en velhavende familie med sin stedmor, der har tætte forbindelser til den tyske besættelsesmagt.

Ella er ensom, lider af kærestesorger og vandrer hvileløst rundt i gaderne -; og kaster nu sin store kærlighed på Sadie, som skjuler sig under jorden.

HER, i et splitsekund, forandres verden for begge kvinder, men efterhånden udvikler krigen sig, farerne vokser, og våde venskab og viljen til at overleve bliver sat på prøve.

Handlingen er fin nok, og hvem kan ikke føle sympati med to mennesker, der finder varme og glæde midt i en krigs rædsler. Men bogen er til gengæld både god og mindre god.

Første halvdel af bogen fokuserer på skjulesteder i kloaksystemer, atmosfæren under krigen, forholdene,  og hvad familierne gjorde for at overleve.

I anden halvdel sættes fokus på venskaber, karakterer og romantik, og det slipper forfatteren knap så godt fra. Muligvis er man som læser påvirket af den meget engagerende første halvdel, hvor man ligefrem kan mærke lugtene og klaustrofobien under krigen. Nogle af dialogerne og karakterernes fasthed er ganske enkelt for "søde" til så vigtigt og grufuldt et plot. Hovedpersonerne er både charmerende og indtagende men passer på en eller anden måde slet ikke til kulminationen.

Romanen ramler ikke dybt ind i læserens følelser, mens man til gengæld sidder tilbage med et vist analyserende kodeks, idet bogen nærmest bevidst og i hvert fald ubevidst lægger op til en intellektuel forståelse af krigens gru. 

Der mangler en forbindelse fra romanens karakter og så til den situation, de står i. 

Totalt set er det dog en bog, der er værd at læse.