Hun skriver godt, Sissel-Jo, det gør hun altså. Ingen indviklede sætninger, helt nede på jorden og med en tilbagelænet humor, der går igennem paraderne, næsten uanset, hvilket humør, man er i.

Bjørn havde i årevis haft for vane at give sine medikamenter kælenavne. Pantoprazol døbte han Mavsepillen. Orap hed konsekvent Oh-Snap, Metylphenidat kaldte han Blue Sky....og Lamotrigin kaldte han Er jeg til grin.

 

Sådan noget letter og fortryller læsningen. Det gør det også, når vi får masser af location droppings f.eks. fra Aarhus, hvor både Marselisborg Alle og Schweizerbageren, Fatter Eskild  og Mindeparken er med. Omend researchen for os halter en smule, idet der aldrig har eksisteret en Brugsen i Åbyhøj, derimod en Kvickly, som har ligget på Haslevej i mange, mange år. 

Ser vi bort fra lige den der, så har vi at gøre med en forfatter, der forstår at skabe karakterer, og det er jo så en smagssag, om man synes, de er lovligt velbeskrevet. Nogle er til det, andre er ikke til det. På en eller anden måde er det dog et nødvendigt parameter for at komme lidt på afstand af det alvorlige emne, bogen handler om, og som ligger og lurer mellem linjerne: Medicinering, pilleforbrug og befolkningens afmagt overfor diagnoser og recepter.

Og som også beskriver det fornuftige i, at medicin kan være vigtig, når der ikke er noget alternativ, og så må man leve med bivirkningerne. Indtil den dag, hvor de måske bliver så voldsomme, at man opdager, at det i virkeligheden er en skilsmisse eller en flytning, der er brug for.

Sådan får spændingsromanen også læseren til at få rusket lidt op i egen-tilværelsen. For hvori består vores egen afhængighed og sutteklud, om man vil. Er nogen afhængige af - og føler nødvendighed - af medicin, så er vi andre det måske af noget andet. TV, musik, støjende radio, ferier fire gange om året til udlandet, tre avis-hold, shopping osv. osv.

Der er mange nuancer at hale ud af Sissel-Jo Gazans nye bog, den kan læses på mange niveauer, og det er det, der gør den rigtig god.

Og så får vi også vandreturen fra Hanstholm til Klitmøller med, ligesom vi er godt dækket ind med steder i København, ligesom også Roskilde og Himmelev bærer en lille og næsten tilfældig del af handlingen. Men det er tydeligt, at intet er tilfældigt i Gazans bøger, og det er den dybde, der gør dem attraktive.