Fodbold A/S Udskriv
Fodbold A/S af Michael Moesgaard Andersen
Michael og Johan Moesgaard Andersen
Fodbold A/S
350 sider
Turbine
 
Man må sige, at de to forfattere har fulgt godt med og forstår at delagtiggøre vi andre i, hvad der foregår bag fodboldtribunerne i forretnings- og magtmæssige sammenhænge.

Det KUNNE da også være blevet en fremragende, måske endda en historisk god bog, hvis d´herrer havde kunne tilbageholde deres småsyrlige kommentarer, bagkloge viden og visse steder endda næsten flabede kommentarer om begivenhederne i dansk fodbold. Endvidere tager bogen for meget forbehold overfor visse spil i kulissen til, at man kan kalde den absolut troværdig.

Modsat interesserer pressen sig ikke for de rige onkler i og omkring FC Midtjylland, FCMidtsjælland og OB....fordi Niels Thorborg i virkeligheden er den rigeste danske onkel af dem alle.....Onkel er det ikke sådan et billigt slangord, man bruger lidt nedladent? Det mener vi.
 
Flemming Østergaards mulige mindreværd overfor Jørgen Glistrup i finansielle spørgsmål......
Mulige mindreværd. Hvad skal vi bruge den oplysning til? 

Bestyrelsen var efter sigende forbløffet over Flemming Østergaards spydige vittigheder om Glistrups udseende, gestik eller manglende viden om teknik på fodboldbanen.....Efter sigende?? Hvad betyder det så, og hvem siger hvad??

Det såkaldt sociale arbejde havde også den fordel. Hmm, såkaldt. 


Muligvis men ikke sikkert.....Insuniationer om eventuelt mindreværd. Hvad kan man bruge det til??

Harald Nielsen siges ifølge kilder at have foreslået, at Flemming Østergaard gik tilbage til rollen........men måske magtfuldkomne Flemming Østergaard lod sig ikke bevæge en milimeter og gav som begrundelse.....

...på ægte sicialiansk facon blev nordmanden stedse lovet, at der altid var en stilling til ham på Østre Allé.


Ingen tvivl om at forfatterne har haft dyb indsigt i rammerne omkring fodboldens pengemænd. Dog vil vi mene, at det kunne have være gjort mere elegant end med insinuationer, uanset hvad den brede befolkning gennem medierne måtte mene.

Bogen indeholder ellers mange, mange gode emner og oplæg, som er vigtige parametre, når man interesserer sig for endsige er involveret professionelt i fodbold. 

*Strategiske udfordringer for en fodboldvirksomhed.
*Hvad betyder ejerskabsformen
*Mangten og æren - vindere og tabere.
*Hvorfor er der så store forskelle på omsætningen.
*Udenlandske investorer.

Og meget, meget mere også en god baggrund for og dækning af Peter Brixtoftes virke i Farum og al postyret i Farum Boldklub.

Der ser ikke ud til at være noget galt med bogen som sådan. Der er bare nogle steder, hvor tingene kunne siges uden, at man skal forholde sig til en irritation over forfatternes slet skjulte kommentarer og personlige holdninger.