Ida Auken giver os noget at tænke over i sin nye, velskrevne bog om klimaet og de udfordringer, det giver os og snart vil eksponere med store skridt.
Vi får også nogle ekkoer tilbage til bedste- og oldeforældrenes tid, hvor det ikke var nødvendigt at smide tøj ud efter et halvt år, at man kunne sy og reparere, at 80 procent af det tøj, vi smider ud, ifølge Nordisk Ministerråd har 80 procent af sin levetid tilbage. Den sætter spot på Ever Given, der i Suez-kanalen for et par år siden satte en alvorlig prop i forsyningskæderne, hvordan tryg afskærming mellem cyklister og biltrafik vil få flere til at vælge cyklen, vi kommer en tur rundt om havremælk, plantebøffer og hellige køer i landbruget, om hvordan man kan indføre en 30year-rule om sit tøj, og den gør endeligt op med vandrehistorien om Per Hækkerup, der hedder, at han i en brandert solgte al den gode olie-jord til nordmændene. Uanset hvad, så står vi tilbage med de felter, der er langt mere velegnede til grøn energi, og det kan vi jo så takke ham fra.

Vi kommer vidt omkring i en bog, der er skrevet af en betydeligt vidende forfatter, som ofte råber op, når andre vælger at skrue ned for CO2-udleningen. 

Bogen signalerer mellem linjerne lige dele fakta og lige dele håb. Et ok indlæg i debatten på vej mod grøn omstilling.