Vi er helt oppe på den store klinge med fortættelse i det internationale udsyn, fordoms storhed, sejre og muligheder.
Fra Ukraine og Rusland, fra Venedig og Mazepa, fra København til Poltava og fra Gottorp, Preussen og Østrig til Storbritanien til Norrköbing. 

Forfatteren får på en historisk og analyserende og også både saglig og detaljeret måde fat i det stof, der for alvor var efterdønninger af det store, danske nederlag i 1600-tallet. Da Frederik den 4. arvede tronen i 1699 var et af hans hovedmål at hævne nederlaget til Sverige. Han indgik derfor alliancer med Sveriges øvrige fjender om at knuse den svenske stormagt.

Det blev en lang vej med store bump undervejs. Det lykkedes dog, og vi får i bogen her nøjagtigt at vide, hvor kongen befinder sig hvornår, og hvordan hans rejse rundt til de meget forskellige lande, og også besøgene fra de statsoverhoveder, der skulle hjælpe kongen i hans forehavende.

Vi bliver vidne til foreberedelserne til storkrigen lige fra ordren i 1709, hvor flåden bliver pålagt at indkalde mandskab fra hele landet, matroser i udlandet inklusive. I september bliver hæren mobiliseret, ligesom regimenterne fra de forskellige landsdele blev samlet for at marchere til Sjælland.
En enorm logistisk opgave, men som i tidligere krige blev mange menige og officerer indkvarteret privat.ligesom det var private både, der transporterede tropperne over bælterne.

Nuanceret og bredt fortæller Lars Christensen om, hvordan Europa var hærget af to parallelle krige i begyndelsen af 1700-tallet, og hvordan den danske hær led et læsterligt nedlag ved Skaane i 1710. Og hvordan krigslykken så også ved hjælp af Tordenskjold til søs og sammen med de allierede styrker mere eller mindre lykkedes.

Vel tyve års tid inde i 1700-tallet er den store nordiske krig forbi, og en ny balance indtræffer i Norden.

Lars Christensens bog er meget fin til at indramme begivenhederne dengang og lade læserne få sig et ordentligt, historisk ekko, der på en eller anden måde er ganske aktuelt idag.