Tom Buk-Swienty

Undervejs
456 sider
Politikens Forlag

Noget af det rigtigt spændende ved bogen er, at den giver indblik i mange forskellige kulturer. Til en vis grad kender vi jo historien om dronningen, hendes tur gennem studieårene, statsrådet, forpligtigelserne, sejladserne med Dannebrog, rejserne med DSBs salonvogn, forholdet til forældre og søskende osv osv.

Det, der giver Undervejs tyngde og liv, er de mange rejser rundt om på jorden, hvor vi kommer tæt på dronningen og hendes meninger om tingene.

Vi stifter også bekendtskab med hendes holdninger til Elvis Presley, som han mødte i 1960, og hvis musik hun både dengang og idag synes er rædselsfuld. Dean Martin syntes hun var en frygtelig krukke, og at rejsen dengang til Californien var den rene pindemad i forhold til mange, andre store rejser, til dels dannelsesrejser, i de følgende år.

Se DET er en majestæt, der vil noget, og som tager bladet fra munden i næsten uhørt grad, og det virker. Det får læseren til på en særegen måde også at måtte have en stærk mening. Så at sige går dronningen foran.

I bogen bladrer vi godt og grundigt rundt i majesætens dagbogsnotater og besøger mange steder på kloden, bl.a. Sydamerika, hvor hun skulle se olieområderne i det nordlige Venezuela, mens oliepumperne overalt sås som forhistoriske dyr nikke og nikke over deres skatte, som de uafbrudt lader strømme ud i vældige rørsystemer.

Typisk for majestæten sådan at lege med ordene. Hun muntrer sig også med at fortælle, at hun måtte bruge to liggestole til at holde en altandør åben, da det blæste stærkt fra Det Caraibiske Hav.

Naturligt nok for en dronning, der allerede dengang havde en spirende interesse for arkæologi, besøger vi også indianernes land i Ecuador, og vi er også med, da kronprinsessen surfede i Peru. Og sikke hun kan fortælle om land, befolkning og vilkår.

Bogen er visse steder en direkte lærebog i lokalhistorie rundt om i verden, og udover Sydamerika kommer vil til Pakistan, Yemen, Kreta, Afghanistan, Indien, Thailand og mange flere steder, alle steder krydret med en levende, farverig og meget detaljeret beskrivelse af geografien og befolkningen. Ganske imponerende. En slags udvidet rejsepalør hvor dronningen heller ikke er bange for at tage bladet fra munden og fortæller frimodigt, at hun ikke bryder mig så meget om hinduskulptur, den er så urolig og meget sensuel.

Og at de usle hytter i Indien det er ikke er kønt men malerisk på en måde.

Bogen er fyldt med fotografier - og også tegninger fra dronningens egen hånd under kostskoleopholdet i England.

Ingen tvivl om at vores dronning i sin ungdom har været på noget af en dannelsesrejse rundt om i verden, og med sin videbegærlighed og naturlige nysgerrighed har grundlagt en stor mængde af den visdom og veltalenhed, hun besidder idag. Vi andre kan kun glædes over, at hun øser af den visdom og den dannelse. 

Bogen er stor i volume. Mindst lige så stor i indsigt og åndrighed.

En levende og jordnær rejsebeskrivelse, indvortes som udvortes. Med majestætens helt egen og meget kendetegnende og frie jargon. I en ung alder mente dronningen endvidere ikke, at Broen over Floden Kwai var en rigtig bro. Men at den blot er et stykke jernbane der er ført uden om en klippe. Det kan du læse mere om i en bog spækket med viden og historie.