En bog der taler til vores allesammens evne til og behov for at fordømme -, når vi i virkeligheden blot burde se indad.
Udover en rapport fra datingmarkedet har bogen det twist, at Mette for ikke så længe siden har begravet sin mand, Thomas, mens hun hurtigt beslutter sig for at finde en ny skulder at læne sig op af. Og være tæt med.

DET møder godt nok modstand og moral og fordømmelse, for DET kan man da ikke, så kort tid efter, og skulle hun ikke skamme sig, og tænk på de stakkels børn osv. osv.

De holdninger er naturligvis med til at få hende på langt mere end den glatis, hun snubler over i sit indre. For har hun ret til et kærlighedsliv her så kort tid efter hendes mands død?

Bogen har det hele med. Og er uhyre velskrevet.

Kommer ind på, hvad man vil med livet, hvordan man står op imod skjulte og subtilte og også direkte holdninger, hvordan tvivlen om et nyt forhold hele tiden nager en, mens man nærmest står med et halvt ben i det gamle. Hvordan den afdøde mand har motiveret hende til at finde en ny kærlighed. Får rusket op i Mette Bording Nybos selvværd og selvbebrejdelser over ikke at kunne være alene -, men helt tiden higer efter den nye kærlighed, JC og hans SMS-beskeder. Spørger sig selv, om det er fordi sorgens lille cirkel ikke må udvide sig og opsluge mig? 

Hvor meget skal Mette indvie JC i Thomas´ og hendes sexliv. Må man det? MEN:

Hans hænder healer mig. Hans store, brede hånd mod min ryg sender varme vibrationer af liv gennem mig. Når vi er hud mod hud, skælver jeg. Min krop  ryster sorg af sig.

Smukt skrevet. Sådan er det hele vejen gennem bogen. Enten flot skrevet eller smukt skrevet. Spot on hvad angår begyndelsen på nye kærlighedsforhold og den dårlige samvittighed, man kan have overfor både omgivelser og børn, særligt når der er en afdød partner, der spøger i baggrunden.