Antikken er i os og omkring os |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() Tore Leifer og Chr. Gorm Tortzen Antikken omkring os 384 sider Gads Forlag En superdejlig bog der rammer antikken historisk ind og følger den aktuelt til dørs helt op i vore dage. Ved f.eks. at omtale filmen Dronningen, hvor Trine Dyrholms karakter indleder et forhold til sin stedsøn - med fatale konsekvenser, ikke mindst for den unge dreng. Filmen ligger ikke langt fra tragedien om Faidra, der var datter kong Minos af Kreta. Faidra forelsker sig i sin stedsøn, Hippolytos, der klogt nok afviser hendes tilnærmelser. Men som hævn beskylder hun så stedsønnen for at have voldtaget hende. Den unge mand bliver dræbt, mens Faidra selv begår selvmord. Dramatikeren Per Olov Enquist havde premiere på sin udgave på Det kongelige Teater i 1980 med Ghita Nørby i hovedrollen. Det er blot en af passagerne i bogen, hvor vi i vor tidsregning har en lomme direkte tilbage til antikken, der har sat sine enorme aftryk helt op til vore dage udi musik, opera, filosofi, historieskrivning, digtekunst, nobelpristagere, bygningsværker samt gader og stræder.
Rytterstatuerne af vores konger som romerske kejsere knejser stadig, som illustreret i bogen, fornemt på pladser og torve, vore måneder har latinske navne, stjernerne ligeledes, ligesom de græske dramaer bliver sat op igen og igen på teatrene. Går vi til udlandet ser vi, at Washingtons Capitol er opkaldt efter tempelhøjen i Rom, mens København kan byde på slotskirken, domhuset og domkirken som look-a-like græsk-romerske templer. Endda vore sportsklubber har navne som Hellas og Sparta, og hvem siger, at De Olympiske Lege er mere end en moderne drøm om antikkens idræts- og kropsideal. Indenfor biologi, lægekunst, botanik og geografi finder vi også arven fra de gamle grækere og romere, og hvad med tegneserier som Asterix, filmen Ben Hur, og vi kunne blive ved..... Alt det og meget, meget mere rammer bogen præcist, og sammen med dejlige billeder og vedkommende og historiske illustrationer leverer den fortællingen om, hvordan vi ganske vist lever i 2020erne, men at vi aldrig verden over nogensinde har sluppet og aldrig glemmer, hvad vor civilisation bygger på. |
Ældre anmeldelser
- Feber
- Gift
- Anker Jørgensen og det forunderlige liv
- Alting har en tid
- Kina Sweet & Sour
- Det gyldne bur
- Forbrydelsen
- Pundik og Krasnik
- Grand Cru-klubben
- Årgang 2012
- 100 topchefer
- 1950erne
- Altid hos dig
- Grib kærligheden
- Heksemesteren - 1-10
- Jane Eyre
- 3096 dage
- Familiefred med dine forældre
- Partner for livet
- Krigens Stemmer
- Bonusforældre af Jesper Juul
- Joan Ørting Hvad vil du ha´
- Heydrich
- 7 gyldne regler for 2 der lever sammen
- Kærestebreve - skriv med hjertet
- Den udvalgte
- Tine Brylds biografi og retten til det kaotiske ridt
- Mod, sved og tårer
- Recepten på lykke
- Blockbuster
- Den Gule Plet
- Heksenat
- Marco Effekten
- Turen går til besættelsestidens København
- Den store leder og jagerpiloten
- Annemad
- Asger Aamund - en ridder uden frygt og dadel
- Camp Century
- A-Z - kærlighed og seksualitet
- Datingkongen