En barsk omgang. Rigtig barsk endda og på en eller anden måde nødvendig læsning om de grusomheder og lidelser, danskere måtte igennem i 2. verdenskrig under nazi-regimet. Såvel fra Schalburg-korpset og dets nidkære afhøringsmetoder, forhørene hos Gestapo i Shellhuset, til søvn på et koldt og et hårdt betongulv i Vestre Fængsel, via overfangernes interne styre i Frøslevlejren og til det berygtede selvstyre med kapoerne i spidsen i det forfærdelige Neuengamme - og Dalum. 

På meget levende vis med småstrejf af humor midt i en tragisk og meget sørgelig historie fortæller Ole Blædel om sin morfar, godsforvalteren og modstandsmanden Gert Blædel, og hans oplevelser i sine relativt nådigt sluppede halve år, mens han var under overvågning og i fangenskab af Gestapo. Bogen er bygget på breve og optegnelser, som Ole har arvet efter sin morfar, der blev nappet for at tage imod nedkastede våben.

Optegnelserne er blevet meget vedkommende, idet det er en kendt sag, at netop Gert Blædel i tiden efter krigen arbejdede meget for, at krigens ofre og oplevelser aldrig skulle blive glemt. Og at han iøvrigt var en af de første herhjemme, der offentligt advarede mod, hvad der ventede sydfra.

Det skal vi så lige love for, at hans barnebarn nu har sørget for, at de ikke bliver. Bogen rammer på fin vi de fem år ind, idet vi kommer rundt om både tiden før og efter krigen, hvilket gør, at vi får en del baggrundsviden, som ikke umiddelbart har ligget lige for.

En flot bog der er illustreret med nogle udmærkede billeder.