Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

Min verden vælter PDF Udskriv Email

Min verden vælter af Britt Bøg

Britt Bøg
Min verden vælter
316 sider
Baadsgaards Books

Drages man af det hemmelige og forbudte forhold, så vil man helt sikkert tænde på bogen her. Eller vil man forsøge at forstå baggrunden for et svig, så er der også ting at hente i den.

Det er hørt før, at lever man i et ellers godt og måske lidt vel trygt forhold, eller synes man bare, man er lykkelig med partneren, måske lidt for meget og for lykkelig endda, ja så drages man enten endnu mere imod noget fast udenoms - og bliver måske gladere i sengen derhjemme. 

Eller man drages mod en 3. part, fordi man ikke kan lade være. Man kan ikke stritte imod, selv om man vil.
Og hvad så med kærligheden derhjemme, efterhånden som det utro parforhold udvikler sig?

Det er dybest set det, denne bog handler om. Der lader ægteskab og familieliv tage en drejning, der på et sæt føles både uvirkeligt, forløsende og ganske naturligt.

Romanen har så videre det twist, at romancen mellem den fremmede, Kim, starter meget tidligt, idet Anja og Theis er lykkelige i Århus og altså har sagt ja til hinanden. Hvem Kim, den fremmede, er, skal overlades til læseren. Det er temmelig spektakulært og vidner om, at det er svært at stole på nogen. Så - watch out! Det er farligt at leve!

Og der bliver ikke overladt noget til fantasien i bogen. Den er fyldt med klit, ride, pik, blondetrusser, begær, berøringer, og hvordan han tager hende stående med pikken oppe i hende, orgasmer osv. osv. Ganske erotisk og æggende.

Og...

en kemisk tiltrækning så voldsom som en tsunami, ingen kan stoppe, og som er altødelæggende. Det er den stærke tiltrækning, der i et splitsekund får dig til at begå fejltrin, der kan ændre din fremtid. Det er den primitive del af hjernen, der tager over, så lysten til at røre ved det andet menneske er stærkere end at være tro mod det menneske, der gør dig lykkelig. Det bliver til et begær så vanvittigt, at du intet har at stå imod med...

Utroskab i en nøddeskal. Flotte ord og forklaringer, som har fået folk til at begå mord eller forlade alt.

Og hvad stiller Anja nu op med sin dårlige samvittighed. Når hun nu syntes, at hendes Theis er verdens mest sexede mand, som hun nyder at se iføre sig de skjorter, hun har strøget til ham. Og hvad stiller man op, når man ikke kan koncentrere sig om andet end elskeren og det rå begær, endda før man har  været i seng sammen.

Det giver Britt Bøg sit bud på. Velskrevet, velkomponeret, med sans for erotik, sex og mundrette dialoger.

Bogen ender overraskende for alle, også for de fleste læsere. Også for hovedpersonerne. Og det er IKKE kedeligt.

En rimelig hurtig læst bog med masser af stof til frække tanker, fantasier - og livets farefulde færd som sådan.

Og - hvad ville man selv gøre, hvis man kom lidt for tæt på en anden -; eller hvis ens partner gjorde.