| En gylden korkprop |
|
|
|
|
Iben Hjejle og Esben Strunk En gylden korkprop 256 sider Politikens Forlag Der bliver ikke lagt fingre imellem, når Iben Hjejle i bogen her fortæller, hvordan Casper Christensen stod og råbte og skreg hende ind i hovedet, også i børnenes nærvær, da det lakkede mod enden. På den måde fortsætter skænderierne mellem Iben og Casper fra Klovn og også fra de udfald Casper selv leverede mod hende i sin selvbiografi for ikke længe siden. Underholdende er det ikke, det vil være at trække det nedad, men modigt og vedkommende at celebrities fortsætter den stil, de er så kendte for. Og vedkommende fordi mange læsere uden tvivl kan nikke genkendende til det, man gerne vil og ikke gør og ikke mindst IKKE vil og så alligevel gør, når der er børn til stede. Kønt er det ikke, men menneskeligt. Og mennesket Iben Hjejle træder fint frem i den velskrevne og velfortalte bog om hendes karriere, og hvordan hun fortsætter sin insisteren på at være sig selv. Det er tydeligt, at forholdet med Casper Christensen har præget hende, bl.a. i forhold til hendes evne til improvisation i arbejdet, hvorfor hans navn og hendes samarbejde med ham da også fylder en del. Men ikke for meget, for det er trods alt fra Klovn, hun nærmest blev folkeeje. Så det har sin berettigelse. På bagsiden af bogen er en kollega til Iben citeret for, at Dostojevski og pruttepuden ligger lige ved siden af hinanden hos Iben Hjejle. Så ved man nogenlunde, hvad man går ind til, idet Iben, godt hjulpet af sin medskribent, med bid, humor og overskud beretter om de mange episoder i hendes liv, der har optaget hende. Fra Den lille Skole på Gammelmosevej til indspilning af High Fidelity i USA, fra forholdet til Emil, over en fem-års-frekventeren hos en psykolog, og så naturligvis til Klovn, hvor vi får et unikt indblik i skuespillere, hvor Iben bl.a. roser Mia Lyhne for hendes mod og evne til at finde de mest pinagtige ting frem i sig selv, når der skal spilles. En rigtig lækkerbidsken om hotte navne. Det er ikke kun Iben, det handler om. Det er hendes evne til at fortælle om andre end sig selv, der gør forskellen. Og hendes evne til at gå rigtig tæt på, bl.a. på Casper og Frank, der godt kunne blive både fulde og larmende efter tre glas rødvin, når der under optagelserne til Klovn blev fyldt rigtig rødvin i glassene. |
Ældre anmeldelser
- Forbrydelsen
- Feber
- Gift
- Alting har en tid
- Anker Jørgensen og det forunderlige liv
- Det gyldne bur
- Kina Sweet & Sour
- Pundik og Krasnik
- Grand Cru-klubben
- 7 gyldne regler for 2 der lever sammen
- Partner for livet
- Årgang 2012
- 100 topchefer
- Bonusforældre af Jesper Juul
- Grib kærligheden
- 1950erne
- Heksemesteren - 1-10
- Altid hos dig
- Jane Eyre
- Familiefred med dine forældre
- 3096 dage
- Krigens Stemmer
- Joan Ørting Hvad vil du ha´
- Heydrich
- Kærestebreve - skriv med hjertet
- Tine Brylds biografi og retten til det kaotiske ridt
- Recepten på lykke
- Blockbuster
- Den udvalgte
- Den Gule Plet
- Mod, sved og tårer
- Turen går til besættelsestidens København
- Den store leder og jagerpiloten
- Heksenat
- Annemad
- Marco Effekten
- Fru Magnussen rydder op!
- Asger Aamund - en ridder uden frygt og dadel
- Camp Century
- A-Z - kærlighed og seksualitet


