Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

Gasolin` - Gudernes vilje PDF Udskriv Email

Gasolin' - gudernes vilje af Jacob Wendt Jensen

Jacob Wnedt Jensen og Niels Ole Baadsgaard
Gasolin - Gudernres vilje
448 sider
Politikens Forlag

 

Det gør den her bog enestående værdifuld, at den mestendels er bygget op i interview-form.
Og hvem elsker ikke at lytte til gavflabens skraldespande-dansk, der er uforlignelig, fladt, bredt, højt og nuanceret på samme tid.
Og hvem er ikke vilde med at høre anekdoter om det store band, der var førende på det danske lydtapet i halvfjerdserne -, og som i vist omfang stadig er det. Som det bliver sagt i bogen, det er 50 år siden, man lyttede til gasserne første gang; jeg vil godt vædde en kasse øl på, at man også lytter til dem om 50 år.

Vidste du, at det var Franz Beckerlee. der mente, at det var gudernes vilje, at Gasolin´ blev til Gasolin´.
Og at samme Beckerlee ved at uheld var lige ved at skyde Kim Larsen i røven med et gevær.

Det hedder sig i hvert fald, at det var et uheld, og det tror vi på. Men oplægget kunne såmænd være klart sprog, idet de to, Franz Beckerlee og Kim Larsen, nærmest konstant og som en slags vane eller rutine var oppe at skændes. Det sled meget, men det gav også meget til bandet. Nærmest som et gennemgående tema i bogen får vi en masse at vide om de skænderier, der kom ud af to alpha-hanner, som ville sætte hver deres præg på bandet og musikken ud fra hvert deres musikalske ståsted. Og som da også resulterede i, at Kim Larsen en dag syntes, at det var nok og efterfølgende knaldede en ølflaske i gulvet, så den splintredes i nærmest tusind stykker. Så skred han - for dog at vende tilbage igen.
Det er vi nok mange musiktilhængere, der skal være glade for.

Det er ikke kun Kim Larsen og Franz Beckerlee, der kommer til orde i bogen. Naturligt nok også de to øvrige gassere, Wili Jønsson og Søren Berlev, som kompletterer de to kamphaner på en måde, så vi efterhånden forstår, hvordan gutterne dag efter dag, uge efter uge, værdsatte hinanden på en måde, så de musikalske fuldtræffere stod i kø.

Ikke nødvendigvis gennem glæde og varme.

Men kreativitet bliver jo engang nogle gange løftet af et sort baggrundstæppe, vildskab, skænderier, slagsmål.

Udover det så kan vi glæde os over en lang, lang række interview med folk omkring gasserne og omkring de damer og kærester, der har været en del af inderkredsen omkring det, der var så kæmpestort dengang. KÆMPESTORT. Hvilken bogen her da også er. KÆMPESTOR.

For den løfter den musikalske rejse gasserne efterlod os op på et højere niveau netop ved at tage udgangspunkt i de fire personligheder, der skabte det, der i visse blade dengang blev kaldt for Beat. Sjovt at læse det udtryk i bogen, hvor kilden er affotograferet.

Og imponerende hvor mange mennesker de to forfattere har fået fat i for at bidrage til bogen, vel et halvt hundrede ialt.

Bogen er spækket med billeder af de fire i sjove situationer, af deres første pladekontrakter, af en koncertplakat fra Skovlunde Hallen, af billeder fra protester på Christianshavn, hvor Gasolin jo kom fra, collager, fan-udtalelser, kommentarer til de enkelte gas-numre og meget, meget mere.

En ren perle naturligvis for gas-fans, men også for folk, som er nysgerrige på, hvordan så fire, forskellige mennesker kan finde sammen og danne en fortrop i udbuddet af en ung musik, der skulle blive banebrydende for generationer.

Vi kan ikke sige mere end læs bogen, slug den, nyd den.