Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

Gladiator PDF Udskriv Email
Gladiator af Jens Henrik Jensen
Jens Henrik Jensen
Gladiator
464 sider
Politikens Forlag
 
En mammut af en krimi hvor vi kommer godt omkring geografisk. Vejle, Paris, Søborg, Middelfart, Tuse Næs,Thailand og spotpunkter som Antvorskov Kaserne, Roskilde, Gribskov -, som en god krimi skal indeholde for at opnå max sandhedsværdi for læseren.

Bogen er den 5. i serien om Niels Oxen, der denne gang i egenskab af tidligere jægersoldat og de egenskaber, han nu har oparbejdet, bliver kontaktet af PET. De vil gerne samarbejde med ham, men man er vel jægersoldat, så man gør altså tingene på sin egen og måske mere effektive måde....

Det er da også noget af en forbrydelse, der skal opklares, nemlig hele syv krigsveteraner, der bliver dræbt i grusgrav og shelter. Ren likvidering. Det ser ud som en seriemorder, der har set sig sur på krigsveteraner. Men er det nu også, hvad det ser ud som.

Selvfølgelig er det ikke det, og det ender naturligvis med, at Oxen selv lige pludselig står ansigt til ansigt med døden i den komplicerede sag, der trækker tråde langt ud over Danmarks grænser.

Oxen får følgeskab af sin gamle makker fra foregående romaner, nemlig Margrethe Franck, og de to, når det nu skal være, kommer i kontakt med en organisation, der hjælper krigsveteraner. 

For at det ikke skal være løgn, så forsvinder Oxen midt i det hele, og så er det, at det for alvor bliver spændende, så selv lænestolen bliver tør i halsen.

Mageløs spændende og igen; godt med alle de geografiske spotpunkter, så man næsten kan følge hovedpersonerne fra landsdel til landsdel.