Kampdag |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() Morten Bruun Kampdag 488 sider Politikens Forlag Bedre bliver det simpelthen ikke. Men sit enorme engagement i og næsten uhyggeligt store viden om dansk fodbold øser Morten Bruun fra sit store katalog om dansk fodbold. Lige fra den topløse brystmodel, der i 1974 foran en helikopter og et forestående lokalopgør mellem OB og 1909 fik publikum godt op at gøre. Og så til Gert Egs store interview om Vejle Boldklub, hvor han fortæller: At være en rigtig VBer handler om to ting. Det handler om basal opdragelse. Man opfører sig ordentligt overfor både medspillere, dommere og modstandere. Om jeg selv har fået et rødt kort. Aldrig. Jeg har dårligt nok fået et gult. ...Vi har den selvfølelse, som en klub gerne må have, når den har udviklet den bedste spiller i Europa. Og hentyder med god selvfølelse til Allan Simonsen. Bogen er fyldt med skønne portrætter af fodboldkoryfæer og også om de hjemstavne, de forskellige navne er gjort af. Om Lyngby Boldklub, om Blue Water Arena, om Rasmus Ankersen, FCMidtjyllands redningsmand, om posttraumatisk nedrykningsstress, om slagsmål mellem Rønne-boere og Brøndby-fans, om Bullers Bed and Breakfast, om kulturen på Lolland, Fejø og Femø. På den måde bliver bogen ikke blot en bog om fodbold men i særdeleshed en bog om det foreningsDanmark, der på godt og ondt binder landet sammen og repræsenterer alt fra lykkeligt sammenhold til verbale og fysiske slagsmål. En bog der fortæller om trøst, frustration og eufori. Morten Bruun har besøgt 43 fodboldklubber i Danmark i jagten på den lokale identitet. Forsøget er ambitiøst og udfaldet succesrigt, hvor vi får en masse, masse indblik i de lokale samfunds både stoltheder og pinligheder i de mindre byer men også et godt stykke danmarkshistorie, der går helt ned på GPS-plan og her og der fortæller, hvor du bliver ledt hen og uden om af et stykke elektronik, der ikke f.eks. er helt foreneligt med en havn ved Esbjerg, der blev anlagt for at aflaste havne i Tyskland. En spændende, engageret og meget troværdig bog der giver os såvel fodboldmæssige som øvrige kulturelle og geografiske indsigter. |
Ældre anmeldelser
- Feber
- Gift
- Anker Jørgensen og det forunderlige liv
- Alting har en tid
- Kina Sweet & Sour
- Det gyldne bur
- Forbrydelsen
- Pundik og Krasnik
- Grand Cru-klubben
- Årgang 2012
- 100 topchefer
- 1950erne
- Altid hos dig
- Grib kærligheden
- Heksemesteren - 1-10
- Jane Eyre
- 3096 dage
- Familiefred med dine forældre
- Partner for livet
- Krigens Stemmer
- Bonusforældre af Jesper Juul
- Joan Ørting Hvad vil du ha´
- Heydrich
- 7 gyldne regler for 2 der lever sammen
- Kærestebreve - skriv med hjertet
- Den udvalgte
- Tine Brylds biografi og retten til det kaotiske ridt
- Mod, sved og tårer
- Recepten på lykke
- Blockbuster
- Den Gule Plet
- Heksenat
- Marco Effekten
- Turen går til besættelsestidens København
- Den store leder og jagerpiloten
- Annemad
- Asger Aamund - en ridder uden frygt og dadel
- Camp Century
- A-Z - kærlighed og seksualitet
- Datingkongen