Jojo Moyes
Det sidste brev fra din elsker
496 sider
Alpha

Det er ikke hver dag, man får romantisk, feelgood og kærlighedslitteratur i hånden, der rykker ved ret meget. Det gør den her udgivelse så. Der er det sædvanlige han bøjede ansigtet mod hende, og hun mærkede et sug af fryd, og hold om mig, og hun fortrød, hun ikke havde taget den røde kjole på, fordi den havde han sagt, han gode kunne lide. Sødsuppe og  hengiven,klassisk romantik, så det basker og næsten bliver for meget.
MEN bogen er også så meget andet og meget mere, og det er da også derfor, den er blevet filmatiseret.
Den kan noget. 

Den går umærkeligt ind og piller ved alt det, som livet består af, og som vi alle på et tidspunkt skal tage stilling til. Megavalg, chancetagning, omgivelsernes forventninger, selvfornægtelse, lidt for meget alkohol, fortrængninger, overspringshandlinger og meget, meget mere.

Udgangspunktet er Ellie der som journalist skal finde ud af, om der er forskel på kærligheden idag og for mange år siden. Hendes eget kærlighedsliv er det så som så med, idet hun har en gift elsker, og det gør, at hun bliver noget isoleret.

Og så krydsklipper forfatteren tilbage til historien om Jennifer og Anthony, hvis kærlighed er af ældre dato. Jennifer vågner op med hukommelsestab uden at kunne huske hverken sit liv eller sin mand. Så er det jo ligesom lidt op ad bakke. Journalist Ellie finder så et brev med en glødende kærlighedserklæring mange år senere i parrets gemmer, og det er dette brev, der giver håb for hende om, at måske også Ellies kærlighedsliv kan ende godt.

Det er en spændende måde at bygge en spænding og et plot op på, det fungerer rigtig godt, og Jojo Moyes forstår at holde det hele ud i strakt arm, så hjemmevante læsere udi feel-good og romantiske ballader, der forlængst har gættet enden på det hele, alligevel får langt mere med, end hvad en banal kærlighedshistorie normalt går ud på.