 Matt Kahn Universet har altid en plan 190 sider Borgen
Man skal være indstillet på det hele særlige sprog, der tales i bøger, hvor forfatteren er funderet i spiritualitet, åndelig guidning, den guddommelige kerne. Når det er sagt, så er sproget helt nede på jorden. Og det er tydeligt, at forfatteren har arbejdet så meget med sig selv og oplevet så meget, at han er i stand til at rykke ved ens fastlåste holdninger og kunne komme videre i en række almene problemstillinger.
Han siger f.eks.
Man er i stand til at fremkalde medlemmer af din sjæls stamme uden at være nødt til at lede i alle afkroge i verden.
Med andre ord; at lede efter ens mennesker eller ligesindede kan være en vildledning.
Nogle vil se dit lys. Andre vil overse det.
Med andre ord: Vi kommer ikke udenom at selv de mennesker, vi har helt tæt på, også kan komme til at ignorere dig.
Universet har altid haft en plan med mig.
Vi behøver ikke være alene. Der er nogen, der kan rumme og og acceptere os.
Alt forandrer sig, men det kan kun forandre dig til det bedre.
Og så fortæller Matt Kahn, at mens livet altid pønser på at skifte fra en form til en anden, er virkelighedens lov, at du kun kan blive bedre.
Det ser ud til at være filosofi på et lidt højere niveau, men forfatteren fortæller klart og tydeligt, hvilke universelle kræfter, vi er underlagt, og hvilke lov, der træder i kraft, når vi har udfordringer.
Forfatteren opstiller en række gyldne regler for livet.
F.eks. Mantra for den gyldne regel nr. 7: Jeg kan se, hvordan alt ændrer mig til det bedre, når jeg er stille.
Sagt på en anden måde: Går man ind i meditation, undlader at handle, tænke og udtænke alle mulige planer for livet, så ordner tingene sig, på den måde har du givet slip, og på den måde bliver du bedre.
Modtag alt som en gave. Også andres kritik.
Det er ikke nogen let bog at komme igennem, fordi den har så mange vidsomsord og nytteråd, hvor tingene er stillet på hovedet ud fra almindelig, sund fornuft, dømmekraft og hidtidig ageren i en verdslig verden.
Den spirituelle verden har dog helt sin egen logik, og den forsøger Matt Kahn efter bedste evne at præsentere for os.
En lærerig lille bog. Yderst inspirerende og meget anderledes i tankegang, og det er der vist nogle gange brug for for at kunne komme videre i en dagligdag, der ofte er kørt fast.
|