Man lever, når man læser denne bog. Den er så intens skrevet, og man kommer med på nogle gevaldige rutcheture, hvor man sætter sig i Sasha Louises sted og tænker, aj kan det være rigtigt.

Min butikschef, der kommer fra Tyrkiet, er fordomsfri og har ingen problemer med, at jeg klæder mig, som jeg gør, men nogle af kunderne peger på mig og siger: "Hvad er det dér. Det dér vil vi ikke betjenes af".

Jeg vænner mig til, at der jævnligt kommer en flok teenagepiger løbende forbi butikken og råber: Ad hvor er du klam. 

Vi hører også om Sasha Louises genvordigheder med knap så forstående chefer, der dikterer, at hun til firmafesten ikke må have kjole på, hvorefter hun tager lårkort på, duller sig godt op og til festen går direkte over til chefen og hilser på og siger, han ikke skal bestemme, og så bliver Sasha Louise kort tid efter fyret begrundet i hendes manglende salgstal.

Vi følger også den stormende forelskelse med en pakistaner, og at Sasha Louse drømmer om det helt store, farvestrålende bryllup, vi får et gevaldigt smil på læben over, at hun utilsigtet får jern på, selv om hun er kvinde, vi oplever alle genvordighederne i forholdet til kæresten Erik, hvordan hun tager i Ørstedsparken.

Sproget i bogen er meget direkte og ligepå, og der er kys, slik i røven, blowjobs, kneppet og knaldet bl.a. af gifte, muslimske mænd, alt det der nu fylder i Sasha Louises liv, og som hun står ved, og det er et kæmpeplus ved bogen, for det er helt sikkert at det meget direkte sprog og den forudgående ærlighed og det gode tag, hun nu ser ud til at have fået i sig selv, vil kunne lære vi andre noget om autensitet, ægthed og ærlighed.

Den slags kig i røven gav Sasha Louise et falsk selvværd, kan hun nu se idag; omvendt læser vi, at den har bragt hende til, hvor hun er idag, og med den plads på bogreolen, som den her bog fortjener, så må vi enten håbe eller gå ud fra, at det har været det hele værd.

For det er en fremragende bog, der beskriver et menneskes udvikling fra trængslerne i en Jehovas Vidner-familie, over Sasha Louises såvel søgen som afsløring af sin sande identitet via både Robinson Ekspeditionen, en DR-dokumentar, som side 9-pige.

Vi følger hende i hendes job- og boligløshed, hendes overfladiske og korte liv på Costa del Sol, selvmordsforsøget, en fucked up job-samtale der overraskende nok resulterer i et job hos Canal Digital og ender med efter endt læsning at begynde at tænke over, hvor meget samfundet lægger pres på kvinder, der skal leve op til nogle idealer om at se ud som og agere som kvinde for at få lov til at føle sig som kvinde.