En vildt spændende psykologibog. Ikke en populistisk bog mere end analyserende og beskrivende bog, hvor strukturer, udredning og diagnostitik anskueliggøres, så vi alle kan være med.

Man skal naturligvis være indstillet på væsentlige fagudtryk som perspektivforskydninger, negative accentforskydninger og narrative plots.
Men det er alligevel interessant for mangen en menigmand, idet masser af fagbegreberne sættes ind i en sammenhæng, så man efterfølgende eller forud for ordet får budskabet med, og det er nok så væsentligt.

Bent Torpegård Perdersen bygger på den måde en vis bro mellem behandlere/akademikerjargonen og så lægmanden, der interesserer sig lidt mere end almindeligt for psykologi, behandling og den menneskelige udvikling.

Emnerne er mange. Stress, tænkning, selvindsigt, Agumentation og fornuft, ledelsens overgreb, magtens risici. Magt og status. Sindet, den kliniske profession og introspektion. Essayets formål og emperiske forandring. Meget af det er emner man umiddelbart ikke ville placere i en psykologibog. 

Men de hører med til det holistiske menneske og  er en gren af selvforståelsen og forståelsen for mange af vore valg og handlinger. Derfor er meget kærkomment, at forfatteren har fået alle emner med. Ikke tilfældigt men fordi de indgår i en sammenhæng, hvor samspillet mellem bevidstheden og det adaptivt ubevidste kan forstås.

 

Bogen kan bestemt også bruges i arbejdsmæssige sammenhænge, hvor tilfredshedsundersøgelser, forhandlingsmøder og de roller, vi spiller over for hinanden og os selv naturligvis tager udgangspunkt i forståelsen af os selv og tilgangen til andre.

Bogen kan også anvendes i et forsøg på at undgå de faldgruber, der kan være i forhold til en klinikers fortolkninger af en patients beretninger. Ligesom den anskueliggør det gensidige analytiske og fortolkningsmæssige arbejde mellem patient og terapeut ved givne lejligheder som f.eks. stress eller netop arbejdsrelaterede problemer.