En meget rørende og personlig beretning af og om Maja, der i næsten fem år - fra fem til ti år - blev misbrugt seksuelt af sin stedfar.
Vi får meget detaljerede oplysninger om, hvordan stedfaderen gjorde, hvad der sandsynligvis afstedkom misbruget, om at han blev anholdt, uden at hovederpersonen ved nøjagtigt, hvem der meldte ham.
Vi får som læsere en række muligheder, nøjagtigt de samme som Maja selv har fået.
Så har vi jo lov at gætte.
Bogen fortæller om livet i den lille by, hvor overgrebet fandt sted, om hvordan Maja fra de første overgreb, naturligvis var vi ved at sige, syntes, at det måtte være normalt. Og hvordan stedfaderen gav hende mundkurv på ved at bilde hende ind, at hendes mor døde, hvis hun fik noget at vide.
Det er barsk læsning, og lige så barsk er det at tænke på, at sådanne ting helt sikkert foregår i Danmark idag.
Nu har Maja altså så valgt at beskrive sin historie. Det får læseren til på mange måder at tænke ....og får os til på sin vis at tage ansvar og måske holde en lille smule mere øje med, hvad der foregår rundt om ørerne og øjnene på os.

Måske så hendes mor en episode, der vakte hendes mistanke, Maja trak sig væk, så det kun var hendes krop, der skulle være i overgrebene, som bogstaveligt talt var ved at kvæle hende, vi får udskrift af en telefonsamtale, som Maja siden har haft med sin stedfar, med QR-kode og det hele, vi får en tidslinje over Majas liv og de frygtelige ting, hun har været udsat for.
Læseren skal være indstillet på, at man får nogle barske ting at vide, der kan give kvalme.
Sådan er det. Sådan er livet. Og noget sådant skal litteraturen også kunne formidle.
En fin bog med plads til egne noter, med relevante telefonnumre, interviews med Dansk Socialrådgiverforening og et rørende brev fra Maja til sin mor.
En meget ligetil bog med et enkelt og jordnært sprog.