Anders Lomholt
Drabssagen der ikke vil dø
300 sider
People´s

Det er spændende læsning, det her. Bogen indeholder så mange elementer indenfor psykologi, menneskelighed, velfærd, politik, retsinstanser, mulig og ikke mulig kriminalitet, fængselsvæsen, at en krimi ikke kunne være skrevet bedre. Vel at mærke en krimi, ikke om en ugerning, men om den mulige gerningsmand.
Den mulige gerningsmand, det gør jo bogen endnu mere spændende, idet den fængslede aldrig har tilstået drabet, og at han har været frigivet og anholdt igen, at politiet vist aldrig rigtig har fundet en 100 procent rygende pistol.

Bogen handler om processen mod og omkring Naum Conevski, der i 1984 blev anholdt for et dobbeltdrab på Femøren ved København, blev frikendt, og anholdt igen og fængslet på livstid.

Han er blevet kaldt danmarks farligste fange og en gådefuld kriminel, og bogen giver da også indtryk af et menneske, der gennem årene har været en tikkende bombe, ganske utilregnelig, overfald på fængselspersonale og trusler mod politi og turister inklusive. - Men morder????

Bogen er nuanceret, idet den også giver et billede af et menneske, der bare vil hjem til Nordmakedonien, som gennem årene i enhver tænkelig sammenhæng har påstået sin uskyld så meget, at man i bogen hurtigt kan blive overbevist om både det ene og det andet.

Skiftende justitsministre har haft sagen på bordet og har vurderet, at Conevski fortsat er for farlig til at have på fri fod. Det er ikke nyt. Det nye er, at bogen på fremragende vis beskriver forskellige holdninger fra politietaten og behandlingsteams, diskussioner om sagen i Folketingets retsudvalg, og de utraditionelle metoder, som politiet tog i anvendelse i forsøget på at opklare sagen.

Vi er med hele vejen fra start til slut, vi føler så at sige i hælene på Conevskis metierer herhjemme, samtidig med, at vi følger i hælene på politiet og deres arbejdsmetoder og også får enestående interviews med Conevski selv og hans kone, der bor i Nordmakedonien. Samtidig får vi et billede af, hvor forvirrende og nuanceret det kan være at have med grove forbrydelser at gøre. Og efter at have læst bogen til ende og efter at have læst om al politiets bevismateriale, så kan man ikke lade være med at tænke:

Var det nu ham?

Forfatterne, Lomholt og Nordskilde, formår at fremstille sagen, så mordgården på en vis måde bliver læserens problem.

Flot arbejde.