Noget du ikke ved om længsel |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() Karen Strandbygaard Noget du ikke ved om længsel 260 sider Peoples Det er stærkt, at forfatteren på den her måde formår at kombinere de små dagligdags dramaer med det endnu større: Nemlig evnen til at blive gravid, kampen med og mod sin krop, indflydelsen fra noget i og for sig udefrakommende og påvirkningen på karriere og kærlighed. Bogen bliver markedsført som et psykologisk portræt af en kvinde, der bliver fange af sin egen længsel og en roman om, hvor let et helt, almindeligt liv kan blive slået ud af kurs. Og det er netop, hvad det hele handler om. Længsel efter kærlighed, længsel efter et barn, længsel efter familie og ikke mindst. Længsel efter at kunne bestemme over sin egen fysik. Det begynder godt men går op i hat og briller. Maria og David møder hinanden til en fest. De flytter hurtigt sammen men bliver også hurtigt optaget af, at de skal finde noget større. Her tørner forskellighederne sammen, idet David er meget kritisk overfor det, ejendomsmægleren tilbyder. Det skal være perfekt, idet han er uddannet arkitekt og ved jo nok, hvad han vil have, og hvordan tingene skal se ud. Til gengæld er Maria meget påvirket af sin mor og er kritisk overfor lejligheder højt oppe.
Maria holder nogle af sine følelser tilbage overfor David og synes, hun virker banal i noget af sit indre liv. Genkendeligt? Absolut ja. Tragisk? Tilsvarende. Noget sådant kan et par overleve de første måneder af et forhold. Ofte bemærker man det slet ikke i ens indre. Hvilket Karen Strandbygaard er utrolig dygtig til at formidle mellem linjerne. De to elskende bliver da også mere putte- og holde-i-hånd-elskende, da de bliver enige om, at de skal have et barn. Herfra ændrer forholdet sig subtilt. For så går intet mere som planlagt. Marian bliver ikke gravid, og parret ender i fertilitetsbehandling. Og de forgæves forsøg på at få et barn slår skår i det, de to troede var et optimalt kærlighedsforhold; til døden vi skilles. Bogen er en fantastisk skildring af, hvordan en tilværelse kan smuldre, når et issue bliver en besættelse, og når man ender op med ikke at kunne tænke på andet, og når tilværelsen vil noget andet med en, end man selv ønsker det. En skøn roman med ualmindeligt mange referencepunkter til ens eget liv. |
Ældre anmeldelser
- Alting har en tid
- Det gyldne bur
- Forbrydelsen
- Feber
- Anker Jørgensen og det forunderlige liv
- Kina Sweet & Sour
- Heksemesteren - 1-10
- Årgang 2012
- Jane Eyre
- Gift
- 100 topchefer
- Grand Cru-klubben
- 3096 dage
- Joan Ørting Hvad vil du ha´
- Bonusforældre af Jesper Juul
- Heydrich
- 7 gyldne regler for 2 der lever sammen
- Kærestebreve - skriv med hjertet
- 1950erne
- Den udvalgte
- Altid hos dig
- Recepten på lykke
- Blockbuster
- Den Gule Plet
- Heksenat
- Turen går til besættelsestidens København
- Marco Effekten
- Annemad
- Familiefred med dine forældre
- Partner for livet
- Asger Aamund - en ridder uden frygt og dadel
- Krigens Stemmer
- Grib kærligheden
- Den store leder og jagerpiloten
- A-Z - kærlighed og seksualitet
- Mod, sved og tårer
- Datingkongen
- Tine Brylds biografi og retten til det kaotiske ridt
- Pundik og Krasnik
- Nelson Mandela - Eftertanker