Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

Se tigeren i øjnene PDF Udskriv Email

 Se tigeren i øjnene af Michael Holbek
Marie Kronquist
Se tigeren i øjnene
184 sider
Politikens Forlag
 
Accept af ens liv på alle fronter og i alle facetter. Accept af ens følelser, opmærksomhed på forsvarsmekanismer og overspringshandlinger. Accept af at man ikke kan undgå de følelser man helst ikke vil kendes ved. De ubehagelige følelser forsvinder jo ikke, barer fordi vi flygter fra dem. En del af processen i personlig udvikling på buddhistisk vis er at kigge på de flugtveje og erstatninger, man plejer at bruge.
 
Overskriften for mig er at lære at være i det, der er. Siger forfatteren i bogen.

Simpelt og godt, tænker mange. Og tænker man ikke dybere over det, så er der jo bare det, der er. Vi kan jo bare gøre ting.

Men at være i det, der er, er altså lidt mere besværligt, end man sådan går og regner med.

Det er benhård træning, og kunsten er at vende blikket så meget indad, at man virkeligt får øje på sig selv.

Marie Kronquists bog er en øjeåbner for mange af os, der har lyst til at vide noget mere om filosofien buddhisme, som ikke er en religion eller videnskab, men som ganske enkelt bare er en lære om det at være.

På meget givende og meget personlig vis fortæller hun om sin egen proces gennem terapi og uddannelse. Fra tiden som professionel basketball-spiller, til tiden på Politiskolen, og til tiden med opvågningen mod spiritualitet og rejserne i Østen og til nu, hvor hun har forenet den ældgamle buddhistiske tradition med en vestlig virkelighed.

Det er vigtigt at se tigeren i Øjnene. At begynde at kigge på det vi har med os. Hvis vi tør være i vores smerte, hvis vi tør være i vores sorg, tør være i vores lidelse, vil de følelser (frygt og andet begrænsende, red.) langsomt opløses.

Smukt og ligefremt fortæller Marie om sin egen proces, da hendes søster døde, hvordan kroppen og sindet var i ren overlevelse, og hvordan hun kom ud på den anden side.

Og kommer med masser af anekdoter fra eksmpelvis filmen og romanen Life of Pi om f.eks. hvordan begrebet med tigeren er det at være i båd med en tiger og acceptere, at den også bor der, - og så til shambhala-traditionen om troen på, at vi alle kan bidrage til en bedre verden.

En på mange måder smuk og personlig og rørende beretning, en lærerig bog og en stor cadeau til buddhismen som middel på vejen, rent faktisk kaldet middelvejen, mod et lykkeligt liv. Med masser af indsigt i og beskrivelse af øvelser, man selv kan bruge i sin lære.