Lisa Jewell
Den usynlige pige
360 sider
Gads Forlag

Bogen er ikke en krimi i vor øjne, mere et drama, og ikke en thriller, et drama, der bogen igennem udvikler sig, så læseren gisper og gang på gang bliver efterladt på kanten af stolen i åndeløs spænding.
Bogen kommer uendelig tæt på ens egen psyke, og det gør den til en pageturner, så det rasler, og man bare vil fremad.
Dybest set handler bogen om ondskaben i os alle, hvad der kan den frem, hvad der kan få almindelige mennesker til at stalke og gradvist begynde at forpeste og ødelægge andre menneskers liv.
Misbrug, kvindelig voldtægt, overgreb er nogle af de milde ord, man bliver efterladt med, når bogen klappes i.
Den 17-årige Saffyre Maddox har fået i terapi hos en børnepsykolog. Psykologen vurderer efter tre år, at Saffyre er klar til at komme videre. Psykologen vuderer dog forkert og ser ikke det svigt, teenageren bliver udsat for. Dette svigt får fatale konsekvenster, og i ly af mørket begynder Saffyre nu at udspionere psykologen, Roan, og hans familie for at bevare en forbindelse til ham.

Bogens sprog er i up-tempo, ligepå og hårdt og lige ud af landevejen:

Alle har brug for noget at gå op i, ikke? Det meste af min tid sidste år var min hobby at skygge Roan. Jeg havde ikke nogen rigtige venner. Ingen kæreste.

På den måde kommer vi midt i fortællingen godt ind i en slags start på historien og ind i fortællingen om en slags ensom ulv, der spionerer på andre, og hvad det kan udvikle sig til, det er mere end godt at vide, og fantasien har bestemt ikke fejlet noget hos forfatteren.

Sproget er super, spændingen ligeledes og med masser af delplots, afstikkere og endelige plots får man smæk for skillingen, hvis man er til psykologiske dramaer.