Ib Michael
Et år med Gud
151 sider
Gyldendal

Sanseligheden er med i fortællingerne i De Syv Rejser. Selvfølgelig er den det. Ellers ville det ikke være Ib Michael.

Det generer dog øjet, at Ib Michael konsekvent kalder øen ud for Tenerife for Gomera. Når den nu vitterligt på nudansk hedder La Gomera og er kendt over hele verden for det navn. Det falder nok inden for kunstens ramme, at øen bliver kaldt det mulige oprindeligt navn, men hvorfor nu lige . . .
 
Nå vi er ved det, er det også træls, at forfatteren, hvor berettiget det kan være, udnytter spaltepladsen til at harcelere over Kinas fremturen mod Tibet og gøre sammenligning med nazister. Hvor kom det lige fra?. Hvis det endelig skulle give mening, burde forfatteren have grebet til kampvåben i mange andre af de ellers ganske interessante beskrivelser af lande, som bogen indeholder.
Tibet er ikke det eneste sted på jorden, der har oplevet gru og forfærdelige ting. Maja-kulturen ej heller.
Ib Michael har altid haft som metier at tale folkets sag, de udstødtes plads i livet. Det har altid vakt begejstring i de politisk korrekte kredse. De ting kunne vi så godt have været foruden denne gang, og så bare have lov at nyde og spise hans ord, hans sansning, hans fortællinger.

Når det så er sagt, så er det som antydet en god bog, Ib Michael har udrullet fra sit sommerhus i Kikhavn. Man kan ikke tage fra ham, at han er en af vor tids store fortællere af i særdeleshed hans togter rundt om i verden. Og det er den verden, han nu indvier os i.
Som altid med en sårbarhed lige under overfladen, der kan få læseren til at gå bagom teksten og finde sårbarheden frem i sig selv. Og om ikke andet så i tankerne tage på opdagelse i en enormt afvekslende verden, hvor kodeordet er nysgerrighed, ydmyghed og respekt. 

Ib Michael tager os med på nogle af sine første rejser for rigtigt mange år tilbage, sammen med vennen Per Kirkeby og søulken Troels Kløvedal. Spændende spændende, naturligvis. Og også dramatisk som når Ib Michael beskriver begravelsesceremonier i netop Tibet med udfrielsen af sjælen af afbeningen af kroppen. Uhyggelig læsning i en anden sammenhæng, sanselig, farverig og livets vilkår under Ib Michaels pen.

Det er oplagt, at bogen vil blive læst af en masse af de følgere, der er vilde med Ib Michaels bøger, og som gennem årene har labbet i sig af den gamle ronkedor, der har en større bid af verden på hjertet.

Selv om der undervejs er kommet nye generationer til med lige så meget af verden på hjerte, så kan også disse med fordel tage noget af det med, som den gamle ronkedor oplevede, dengang verden stod rimeligt åben over for nye rejsende, og dengang, der var så meget uudforsket, at det kunne være svært at finde andre skandinaver på en månedlang tur til østen.

Og hvor erindringen om rejserne idag står knivskarp på forfatterens nethinde og som eneste konkurrent har et mesterligt sprog, der gør, at vi bliver nødt til at læse bogen én gang til for at forfølge den ophøjede stemning, der har besat vores aura ved den første gennemlæsning af De Syv Rejser.

Bogen er meget mere end rejser. Den er på det nærmeste den magiske realisme, som liggeraturen er fyldt med, men som kun en god håndfuld forfattere herhjemme mestrer. Ib Michael er stadig en af dem.