Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

Motorcykeloplevelser i Europa PDF Udskriv Email

Motorcykeloplevelser i Europa af Ejler Holt
Ejler Holt
Motorcykeloplevelser i Europa
332 sider
Mellemgaard

En utrolig dejlig læseoplevelse. Og ikke bare læseoplevelse. REJSEoplevelse. Rejsebeskrivelse.
Det er tydeligt, at forfatteren ikke bare har eventyrlyst og motocykel i blodet, han har også evnen til at fortælle og formidle.
Nærværende anmelder kan garantere for, at han aldrig kommer op på en motorcykel, hverken med håndtaget en tiendedel, halvt eller helt i bund.
Alligevel er det, som om man sidder på motorcyklen og er med alle de steder, hvor Ejler Holt tager hen på små ture, på store ture, og mest på langdistanceture, hvor han som skrevet står aldrig bruger GPS men gode, gammeldags kort, hvor de forskellige destinationer er plottet ind.

Vi, der så omvendt har rejst de steder og besøgt de bøger i eksempelvis Sydspanien, der er med i bogen, Malaga, Cordoba, Ronda, Granada, Fuengirola, Lissabon, oplever så genkendelsens glæde ved at læse de detaljerede beskrivelser, som nu så ikke opleves fra en lukket bil med air-condition men fra en 2-hjulet med hjælpemotor og godt med vind i håret. 

Udover en flot skrivemetode har manden også humor.

Kalder sig konstant manden i huset og beskriver pænt morsomt hvordan konen bliver sendt hjem som værdigods, når han lige synes, han skal på langfart et eller andet sted i Europa. Og så:

Forestil dig at du kommer kørende ad en ganske almindelig, hyggelig bjergvej med hårnålesving og en bjergvæg til venstre og lidt træbevoksning til højre. Du kigger - dumt nok - op og ser til din skræk, at vejen 4 hårnålesving højere oppe er bygget uden på bjergsiden og støttet med et par skråstivere ned mod bjergsiden, så det nærmest ligner dit vægmonterede reolsystem hjemmefra. Der skal jeg op at køre!

Og sådan bliver Ejler Holt ved og bemærker også, at autoværnet ud mod 1300 meter frit fald ligner et par udspændte gummibånd. Så er der dømt midten af vejen, folk der er ved at tage hans sidespejl, fugt, sne og smeltevand, kun to hjul, reolsystem og langt ned....

En fornøjelse at læse sådanne tekster, og når man så lægger til, at vi også får en god bid historie med på vejen, nogle steder mere end andre, fra alle mulige steder i Europa, så må vi sige, at vi har været til et godt foredrag med Ejler Holt.

Han motto er, at man skal gøre tingene, for man ved aldrig, hvornår det er for sent.

Det har han jo ret i, så lad os da komme ud over stepperne, på motorcykel, på gåben, whatever, bare gør det i livet, du brænder for. Det er også noget af moralen i bogen. Der bevæger sig syd, øst, nord og vest i Europa, og som også indeholder fine beskrivelser af, hvad man skal huske at medbringe på sin tour på cyklen.

En livsbekræftende bog.