Lady Colin Campell
Den rigtige Diana
354 sider
Mellemgaard

Der er godt nok drama i bogen og alene omkring udgivelsen udspillede der sig nogle større slag i de øverste kredse. Offentligheden hungrede jo for årtier siden efter en biografi om Diana, hvorefter prinsessen valgte Colin Campell til at skrive den. Via f.eks. en enorm masse telefonsamtaler og fire møder, som det er beskrevet i bogen. Det skulle Di komme til at fortryde, eftersom forfatteren også gik på jagt efter andre kilder til bogen. Herefter holdt Di op med at give interviewsene  og bad i stedet tabloidforfatteren Michael Morton om at skrive biografien.

Men det lykkedes Colin Campell at skrive ikke bare den historie, vi allesammen kender idag, men også små hyggelige og uhyggelige detaljer om prinsessens arrangementer til at få Charles til at fri til hende, om elskeren James Hewits jaolusi på David Waterhouse, og hvordan julen var forfærdelig dengang i halvfemserne, da hele kongefamilien skulle samles på den Norfolk-ejendom, hvor Diana var født.

Er man til inside-information i de adelige kredse, de kongelige naturligvis men også med hang til psykologiske overblik og viden om menneskelig adfærd, så er bogen lidt af en klassiker. 

Man skal være indstillet på, at man bliver vidne til en abnorm næsten hysterisk mængde viden og detaljer, som kan være helt korrekt og noget mindre og noget med forbehold, men sådan er det jo altid, når en bog om kendte bliver udgivet. Den bliver altid genstand for diskussioner om, hvorvidt der nu kan være hold i det hele.

Ikke desto mindre hænger tingene rigtig godt sammen i bogen. Og vi bliver førstehånds-iagttagere til nogle af de konspirationsteorier, der herskede i tiden efter den forfærdelige bil-ulykke i Frankrig og kommer helt ned på air-bag-niveau og N- og D-drives i bilen med automatgearet.

Forfatteren gør sit bedste for at skabe et afbalanceret og realistisk portræt af en kvinde, der alt andet lige med en hel verdens opmærksomhed må have haft det hundrede gange sværere, end vi ser på de billeder, som verdenspressen har fremstillet.

Samtidig gør hun et troværdigt nummer ud af at fortælle, at Charles på sin egen finurlige måde hele vejen igennem elskede sin hustru. De passager bliver ført med en pen, der gør, at det tror vi virkelig på. Også fordi vi kan sætte det i relief til en del af de par, som vi gennem tiden har set blive skilt men alligevel forbliver gode venner, fordi begge partier vælger at fokusere på gode sider hos den anden.

En udmærket bog med masser af gossip men også hverdagsrealisme der fremstiller en masse af de udfordringer, som "almindelige" mennesker er udsat for. Måske bare eksponeret.

Man skal kunne leve med et par slåfejl hist og her og en oversættelse, der visse steder kunne være mere præcis.