Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

Manden i tre dele PDF Udskriv Email

Manden i tre dele af Thomas Bagger
Thomas Bagger
Manden i tre dele
382 sider 
Politikens Forlag

 

Enten bliver bogen et kæmpehit i det sønderjydske, eller også gør den ikke. Vi må i hvert fald tage hatten af for, at forfatteren har begået en lokationsmæssig fortrinlig og også sprogligt meget livagtig, troværdig og nærværende krimi.
Aabenraa Lysbådehavn, Rødekro, herskabsvillaer ned til Flensborg Fjord, Esbjerg Hovedpolitistation, grænsepolitiet i Padborg, Smøl Vold, alt sådan noget er med til at samle et billede i en krimi, som satser på at være til stede dér, og lige nøjagtigt kun dér.
Så fornemt.
Et lig kalder på dybe undersøgelser tilbage i tiden. Undersøgelser kalder også på en afstikker til Rumænien, og dets kriminelle miljø, og det er umiddelbart lidt malplaceret i det store billede; vi kunne eller burde være blevet i Sønderjylland, men ok, vi lever jo i en globaliseret verden.

Og vi lever i en verden, hvor spædbørn bliver druknet, hvor biopolare lidelser og depressioner står i kø sammen med utroskab, pistolmundinger, trusler sammen med råt og slammet balkan-engelsk og alt andet godt fra den syge del af verden og underverden.

Alt det og meget mere får Thomas Bagger skruet ned i krimien her, der er så let og ligetil at læse, så siderne nærmest vender sig selv. Kreativiteten lyser ud af forfatterens computer, og det er helt sikkert, vi har meget at vente fra en kant, som kan noget med handling og plots, der er svær at finde lige.

Persongalleriet er poleret godt af og er ganske interessant, beskrivelserne af de enkelte menneskser er spot on og livagtig, og miljøerne noget, man virkelig kan forholde sig til.

Når man så tillægger, at selveste topchefer i etaten har en enorm mængde mord på samvittigheden, og at det også er med i bogen med en kombination af reel, sproglig beskrivelse og væmmelse over menneskelig adfærd, så bliver vi nødt til at beskrive udgivelsen som en af dette års store krimier med masser af menneskelig og psykologisk indsigt i tilgift.

Som en kinesisk æske hvor man tror, man lige ved, hvad der er sket, og hvad der sker, og så får forfatteren os ledt ind i noget helt tredie.