Naoise Dolan
Godt selskab
303 sider
Gutkind

Næsten profetisk har forlaget valgt en titel, der rammer. For man føler sig i rigtig godt selskab med bogen.  Humoren er i top, sproget glidende og let, og handlingen er en, man fra forskellige sider kan se sig selv i.
Med et underspillet glimt i øjet og en ironi og distance, der passer glimrende til at udstille dekadence og nykker omkring magt og penge, skriver debut-forfatteren af karsken bælg. Og hun kan virkeligt skrive, så man føler sig underholdt.

Elitær læsning eller litteratur på højere niveau er der ikke tale om, men virkelig god underholdning, hvor der også er noget at tænke over, og hvor man efter endt læsning har mulighed for at rykke sig som menneske, hvis man ellers har modet til det.

Hvad vil man selv i sit liv være med til. For penge? For at få et sted at bo For at følge sine lyster og sin tiltrækning?

Ava mangler et sted at bo og møder Julian, der HAR et sted at bo, tjener styrtende med penge og ikke har noget imod at låne hverken et værelse eller kreditkortet ud til Ava - mod lidt selskab og sex til gengæld.

Så møder Ava Edith, som hun i modsætning til personen Julian føler sig tiltrukket ud. Og så udvikler romanen sig til det forudsigelige trekantsdrama: Og skal Ava nu vælge penge eller tiltrækning eller begge ting, og kan man det, og hvordan får man fortalt det ene og det andet til nogen af dem, og gør man det.

Et interessant og never-ending issue, der kan skabe kaos og rod i enhver, men som i virkeligheden handler om at holde fast i sig selv og forblive tro overfor ens værdier. Og her er bogen god til at sætte ting på spidsen, så læseren får mulighed for at tage stilling.

Sex-akterne er heldigvis ikke særligt detaljerede. Det ville være gab. Det skal forfatteren roses for. Det bliver ved meget korte så gjorde vi det, nu sker det-scener.

Og så gode, teatralske spørgsmål, mangen en utro nok har stillet sig selv:

Selvfølgelig er det normalt at have sex med to personer i samme seng og ikke fortælle nogen af dem det.

Hvabehar . . . 

Forfatteren har et indbydende og hyggeligt sprog med one-liners, man kun kan trække på smilebåndet af:

Næste dag på arbejdet fik jeg en hoste, der amputerede alle mine sætninger.

Hendes opslag var som poster i en skattejagt.

Jeg viste ham tøjet, der var rullet sammen som suschi.

Jeg havde stadig ingen kæreste. Jeg spekulerede på, om jeg kunne få et digt ud af det.

Ikke engang jeg nyder mit selskab.

Vi er vilde med den ironiske distance, hovedpersonen har til sig selv. Man kan sige, at den form for leben i verden ofte er med til at fjerne fokus fra ens sande værdier og ens inderste kerne. Men det er vel også meningen at fokusere på det i en bog, der igen ganske enkelt er godt selskab.

Slutningen passer fint til resten af bogen. Der bliver bundet en god sløjfe for læseren, og man har endda mulighed for at tænke over, om man selv ville have valgt sådan.