Niels-Birger Danielsen Modstand 1944-1945 624 sider Politikens Forlag Man skal holde tungen lige i munden, for det flyver og farer rundt med navne, lokationer, årstal og andre nøjagtigheder i en bog, der er sidste skud i rækken fra Niels-Birger Danielsens formidable rejser gennem Modstandsbevægelsen under Anden Verdenskrig. Der er skrevet mangt og meget om krigens sidste år, og derfor er det tydeligt, at forfatteren har søgt at folusere ind på områder, der er knap så velbeskrevet hos andre kilder. F.eks. er det oplysende at læse, at det sjovjetiske tidsskrift Krigen og Arbejderklassen den 15. november 1944 indeholdt et skarpt angreb på de danske samarbejdspolitikeres "rådne politik"; - et slags svar på politikernes henvendelse gennem kongen, som Sovjet aldrig reagerede på, og som ifølge forfatteren var et klart tegn på, at Moskva ikke fuldt ud havde forstået den danske sammenhæng.
Det er også ganske forfriskende at læse om de forskellige alarmkoder, såsom Hilsen til Thorkild, fra "Albert", det er sjovt at se et billede af den tidligere forsvarchef, Otto Blixenkrone-Møller, da han som yngre var efterretningschef. Og så har Niels-Birger Danielsen sandsynligvis både for afvekslingens og indsigtens skyld i visse kapitler medtaget nogle gode dialoger, så man nærmest føler, man enten er med til at holde centralbestyreren i Korinth op eller står lige ved siden af modstandsmanden Frode Jakobsen.
Vi kommer ekstremt meget rundt om de to år på en elegant og alligevel yderst indsigtsfuld måde, og sådan får Danielsen afsluttet sin kvartet af bøger fra de frygtelige år rigtig fint.
Der er masser af illustrationer, de fleste mindre og alle sort-hvide, bl.a. en sjov gengivelse af Roskilde-Kureren, der blev etableret af tre journalistelever ved Roskilde Dagblad. Bladet var illegalt og havde megen virak omkring sig, bl.a. blev trykkeren fængslet, så man måtte gå over til at dublikere bladet. I bogen her er illustrationen heldigvis fotograferet så meget op, at man kan læse direkte, hvad bladet indeholdt.
Niels-Birger Danielsen får afsluttet sit gennemresearchede værk på en elegant og inspirerende måde. Det er fint med at have alle fire bind stående i reolen, for selv om man har hørt meget af det før - som nævnt -, så er mange af emnerne sat ind i nytænkning og i en kontekst, så vi er ret sikre på, at selv garvede læsere af modstandsbeskrivelserne fra dengang vil kunne få meget ud af værket.
Sig Bopa, sig Gestapo, Bør Outze, Shell-huset, sig Holger Danske, sig Jenny Holm og Hans Silas Nielsen. , sig krydseren Nürnberg, sig Citronen og Flammen.
Forfatteren har formået at være både overbliks-helheds- og detaljeorienteret. Levende og inspirerende. Det kalder næsten på mere. Men nu er der altså ikke mere. Forfatteren har bestemt også fortjent at slappe af fra emnet nu.
|