Hunter Biden
Smukke ting
288 sider
Politikens Forlag

Der er store ting på spil. Og det er det smukke. Det er det, der giver berettigelse til bogens titel, udover broderens gentagelse af ordene under sin kamp mod kræften.

Når ægtheden trodser skuespillet. Når ordene kommer fra hjertet og ikke fra hjernens udspekulerethed og spin. Når erindringer og nederlag bliver omsat til ord på visdom og erfaringer. Når en families kærlighed og nærhed og omfavnelse bliver til menneskelighed og forståelse. Uanset prisen.
Så transformerer alt sig, og så er det, at tingene bliver smukke.

Det må vist være læren fra denne bog.

Skrevet af sønnen til den amerikanske præsident, der til enhver tid iøvrigt har stillet op for Hunter, som direkte og indirekte på adskillige måder har været i såvel unåde som uføre.

Og som han i bogens forord fortæller, at han aldrig var kommet videre fra, hvis det ikke havde været for støtten og engagementet fra sin far.

Bogen indeholder passager, hvor man ikke tror sine egne øjne mest fordi, det strider imod al sund fornuft. Ja, det strider imod alt, hvad man skulle mene ville være godt for en amerikansk præsident at lade sin søn fortælle.

Det er vist godt, den ikke har været omkring de traditionelle spindoktorer for eksempelvis tidligere præsidenter......

Vi får at vide, at Hunter har boet på såkaldte crack-moteller, at han har omgåedes "de der", at han nærmest har følt sig forræderisk over sorgen med at miste sin mor, at han fik sin første drink som otte-årig til sin fars valgfest i 1978, at hans yndlingsforfatter på et tidspunkt var den fordrukne Charles Bukowski, at hans kone sagde stop hos en parterapeut, de gik hos sammen, at han på et tidspunkt bare følte sig SÅ ensom uden nogen at vende sig til, fordi han havde vendt alt og alle ryggen. 

Men SÅ sendte farmand Joe kavalariet ind i form af onkel Jim.

Den del af bogen er fantastisk at læse. Man får gåsehud. Den lille dreng der midt i sit livs nedtur bliver reddet af onklen fra barndommen.

Bogen er for det meste pæn og artig i sin form, dog har Hunter dog ikke kunnet dy sig for at give Donald Trump nogle hug over snuden ved et f.eks. par indirekte antydninger omkring det UKRAINE-forhold, som i sidste ende førte til rigsretsagen mod den siddende præsident:

Der er ikke antydning af lyssky internationalt hokuspokus med skæg og blå briller. Der er intet sexet kriminelt ved den og ingen korrupt moralsk afgrund til at give andre belastede aktører bedre samvittighed.

Underforstået: Fordæktheden tilhører Donald Trump.

Udover det er bogen samlet set en rørende beskrivelse af kampen for livet og en tilbagevenden til det udgangspunkt, der formede ham som barn: Kærlighed, varme, omsorg og respekt.

En vidunderlig beskrivelse af en menneskelig rejse. Og SÅ ved vi også godt, at bogen er amerikansk, og at anklagerne om korruption i de inderste, politiske cirkler i Washington står i kø. Det gør den bestemt ikke mindre læseværdig.