Søren Poder
Undergang
264 sider
Brændpunkt

Det er ikke rar læsning, det her. Sådan er det jo ofte, når der bliver sat ord på virkeligheden. Der er uhygge, død, brutalitet, ja rigtig undergangsstemning, og derfor er titlen på Søren Poders nye bog ganske berettiget.
Forfatteren har taget afsæt i 2020, da corona begyndte at hærge jorden. Herhjemme er Niels og Marie pensionister, og som mange andre beslutter de at holde sig hjemme i deres rækkehus, mens virussen hærger.
Sygdommen rammer dem alligevel; de bliver tvunget fra hinanden, og Niels kan ikke få kontakt til sin hustru.

Niels tror dog fuldt og fast på, at myndighederne håndterer situationen godt, alt imens dødstallet  stiger, og anarkiet breder sig, og samfundet nærmest er ved at bryde helt sammen.

Hvad Niels herefter finder på, det skal du læse.

Søren Poder har formået i den grad at indfange stemningen fra 2020, hvor alt lige pludselig var forandret, skulle lukke ned, forsynes med afstandskrav, og hvor vi nok blev en anelse mere skeptiske overfor hinanden - , selv om vi ikke ville det.

Min hoste bliver værre i løbet af dagen.
Her i nabolaget er gaderne næsten øde.
Manden ved siden af mig begynder at hoste og hive efter vejret.
Peter er begyndt at tvivle på de officielle dødstal.
Hun tager min temperatur igen før sengetid.
Jeg er slet ikke forberedte på det syn, der møder mig ude på gangen. Der ligger patienter overalt.
Inde i butikkerne udbrød der anarki.
Frygten for at blive smittet med den nye og mere smitsomme coronavariant.
Andre led i den kritiske forsyningskæde . . . 

Stemningsbilleder som vi husker, og som vi alle har godt af at huske; det var en del af vores fælles historie; det var det, vi var en del af, og som vi overlevede, og derfor er det vigtigt med bøger som Søren Poders, der blot prikker godt og grundigt til menneskers tolerancetærskler og mangel på omsorg i krisesituationer. Hvordan vil det gå os næste gang, en pandemi og en endnu større og mere voldsom af slagsen rammer os?
Kan vi gøre noget for at forberede os, kan samfundet tage hånd om at finde en god balance mellem information og hensynet til Danmarks sikkerhed.

Forfatteren inddrager i sin bog mange af de aspekter af tvivl, misinformationer, statsminister-forsikringer og manglen på lokumspapir, og hvor er det både rart og urart, men i hvert fald nødvendigt, at der bliver sat ord på, hvad det er, vi kom igennem, og hvad folk gjorde med sig selv og ved hinanden i den største krise herhjemme i generationer.