Thomas Erikson Omgivet af dårlige chefer 352 sider Politikens Forlag En bog der er smadderfyldt med idéer til, hvordan man ikke bare skal overleve på sin arbejdsplads. Men begynde at leve. Nogle gange lader det sig bare ikke gøre at forlade en arbejdsplads. Der kan være, økonomi binder én til stedet, og det kan være, man bare er så glad for kolleger og/eller arbejdet, at man siger til sig selv, at man må tage det sure med det søde. Derfor kan det være nødvendigt at se på, hvilke muligheder, man har for at optimere forholdet til chefen, forholdet til kollegerne - og så sandelig også forholdet til sig selv i arbejdsrelationen. For det har også betydning i dagligdagen.
Vi har på www.bogsyn.dk altid haft det lidt blandet med at anmelde bøger, der inddeler chefer og folk generelt efter farver, grønne, gule, blå og røde. Eller mennesker i det hele taget. For har vi ikke en snert af alle farver? Den her bog fortæller dog det hele på en ret klar måde. Den går hurtigere til biddet og får fremlagt, hvordan man kan skelne den ene fra den anden.
Den er fyldt med guldkorn og vise ord om at fungere godt med sig selv, og så en chef, der måske har en dårlig dag, får dårlig samvittighed over at skælde ud, afskedige dig, eller en anden type chef, der bare finder en anden, hvis du ikke kan levere. Forskellen er farverne. Og dem gælder det om at afkode, næsten før man vælger arbejdsplads. Bogen fortæller ligefrem et sted, at man skal vælge chef, før man vælger arbejdsgiver.
Hvis du interagerer med en grøn chef, er det vigtigt at tage det hele stille og roligt. Med andre ord være rar, medmenneskelig og lægge op til dialog, have relationer i baghovedet, mens f.eks. den røde chef lægger op til masser af effektivitet, og at man farer ind i mødelokalet og omgående tænder for computeren.
Grønne chefer er afventende, mens røde chefer tænker rationelt og kan adskille følelser og resultater, når de skal træffe beslutninger, og de er meget følsomme overfor ting, der ikke er på dagsordenen.
En blå chef er omvendt en slags detaljeorientet nørd, der godt kan blive lidt utålmodig, hvis du ikke begejstres over hans evne til at søsætte eller forklarede nuancerede problemstillinger.
Bogen her er god til at komme med eksempler, man så kan hænge sig fast i. Lad os sige, at man spotter tre "grønne karakterer" ved ens chef, så er der stor chance for, at de er fremherskende for chefen, der vitterligt ER grøn, og så kan man afkode ham som værende sådan og møde ham på gangen og gå i dialog med ham ud fra den farve.
Hvorimod skal man have noget ud af mødet med en rød chef, så er det en helt anden form for parathed, man skal møde op med.
En superinteressant bog. Som egentlig også kan bruges i mange af livets øvrige relationer.
|