Søs Marie Serup
Mikkel Faurholdt
282 sider
Gads Forlag

Et meget fint og indsigtsfuldt værk om en meget betydningsfuld periode i dansk politik.
Det giver jo sig selv, hvad det hele handler om. Nemlig Dansk Folkepartis op- og nedture.

På særdeles kløgtig og informerende vis fortæller de to erfarne mediefolk, Søs Marie Serup og Mikkel Faurholdt, om de mange episoder, der har bragt hovedpersonerne i partiet frem på nethinden i befolkningen.
Og på intet tidspunkt forfalder forfatterne til bedrevidenhed og bliver ikke indspiste, når de fortæller om hændelser fra den indre cirkel og baggrundene herfor.

F.eks. når de fortæller, at det var Morten Messerschmidts kæreste, Dot Weissmann, der tog ham i forsvar hin aften i Grøften i Tivoli, hvor Morten måske var lidt langt ude med sin strakte arm. Og hvor Morten så snart efter må ringe til DFs pressechef og fortælle, at nu er hans kronvidne altså blevet hans kæreste.....

Forfatterne fortæller levende, at Morten Messerschmidt kan trække overskrifter, og at folk fascineres af personligheden Morten Messerschmidt. De beskriver det således, at der er lidt Den Store Gatsby over hans på én gang flamboyante og gammeldags charme.

Og så får vi ellers en lang tirade om, at Messerschmidt kan få våde øjne over en opera, kører i Jaguar, de henviser til Suzanne Brøggers beskrivelse af ham som en vammelsmuk arier, og de mener, at hans distingverede dansk er iblandet rigelige mængder franske udtryk og termer, og at han går med østrigsk eller italiensk hat.

Hvis nogen synes, de beskrivelser er lige lovlig meget i en seriøs biografi om partiet, så skal de ses som en forståelse af, hvordan det er lykkedes Messerschmidt at blive så populær i visse kredse. Vi vil endda mene, det er modigt af forfatterne, de har været så omhyggelige i optegningen af politikerens beklædning, sprog og karakter. Som andre steder i bogen ligeledes.

Vi er nemlig også med på sidelinjen, da vi får at vide, at pressechef Søren Søndergaard ikke er meget for sene nattetimer på restaurationer, som alligevel ikke fører til noget, men som alligevel bliver chokeret, da Pia Kjærsgaard uden forudgående varsel fortæller ham, at hun træder tilbage som formand.

Udover de faktiske hændelser i bogen lykkes det rigtig godt for forfatterne med enkle pennestrøg at give vi læsere fine beskrivelser af de mennesker, der tegner Dansk Folkeparti og deres sammensvorne og igen disses inderkreds.

Udover det får vi en større rundtur i det politiske landskab naturligt nok lagt med Dansk Folkeparti som anker, og vi får alle historierne om svendeprøven, om Tullemaden, om curlingbørn, om at få en hund med på valgplakaterne, om trusler mod pølsevogne fra udenlandske pizzabarer, sagen om Meld og Feld, dykket og stabiliseringen i meningsmålingerne, DFs reaktion på genopretningspakken i 2010, og hvordan Jesper Langballe og Søren Krarup skruer op for Johnny Reimars Du burde Købe dig en Tyrolerhat og Den Knaldrøde Gummibåd. Lige altså indtil Anders Fogh Rasmussen sender DF et stykke papir med et regeringsgrundlag.....

Alt i alt en spændende bog der er medrivende, fordi den arbejder på to planer. Nemlig ved at beskrive fakta, og samtidig ved at gå inside og beskrive de forskellige personligheder og episoder, der har tegnet partiet gennem årene.