Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

Tempelridderen PDF Udskriv Email

Tempelridderen fra Nord af Michael Dalgaard

Michael Dalgaard
Tempelridderen fra Nord
308 sider
Skriveforlaget


Altid spændende at læse om ordener, loger, tempelriddere, konspirationer og folk fra en slags underverden, der har skidte hensigter og har en plan om en ny verdensorden.

I bogen her er der så det ekstra trist, at tempelridderne, læs logebrødre eksempelvis i dagens Danmark, tvinges frem fra deres skjul, da ondsindede magter truer med at tilte alting. . . .

Sådan kan man i hvert fald tolke på det. 

Michael Dalgaard kan noget med sproget, og han er fuldstændig toptunet med viden om opgør mellem kristne og muslimer så langt tilbage som i 1200-tallet, og som er et af lydtæpperne til de konflikter, vi oplever mellem religionerne idag.

Det er stærke og aktuelle sager, han beskæftiger sig med. Vi får en fin viden om sammenstødene, godt pakket ind i en blændende og spændende fortælling om en guldsmed, der lever det stille liv i København. Virker i en stor, møbleret herskabslejlighed på Frederiksberg i en pæn, ældre rødstensejendom. Har sin gang med den højesterang i Frimurerlogen på Blegdamsvej.

 Men da han er efterkommer af en tempelridder, der kom til Danmark i 1200-tallet, så må han sammen med sin familie indse, at de er i fare, stor fare. Et stille og roligt liv som almindelig næringsdrivende bliver med ét forvandlet til kaos og død.

Bogen er fyldt med helvedes kræfter, der er igang, stormen der raser, missionen der er vigtigere end alt andet, et par hyrede gorillaer (som man nu snakker i 2018), og meget mere af ondskabens metierer.

Michael Dalgaard redegør i bogen for sin arbejdsproces, sin research og sin fantasi, hvilket virker yderst sympatisk og kompetent.

En spændende bog fra en verden, man ikke kender så meget til. Men gerne vil læse om af folk, der vitterligt ved noget om emnet. Og det gør forfatteren i højeste grad, for nu at blive i udtryk om grader . . .