Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

Begrav dine døde PDF Udskriv Email

Begrav dine dødeaf Louise Penny

Louise Penny
Begrav dine døde
448 sider
Hr. Ferdinand

Der er noget stort, fascinerende, skræmmende, endeløst og også ganske uhyggeligt med de enorme afstande i Canada. Skove så langt øjet rækker, de endeløse landeveje. Bjælkehuse langt, langt fra alfarvej. Lokationer som civiliserede mennesker ikke anede kunne findes. Navne som Montreal, Québec og Niagara Falls emmer af beundring, romantik og fjerne horisonter.

Her bor Louise Penny, og det er her, hun har valgt at udgive sine bøger om Armand Gamache, som hun fik inspirationen til af sine afdøde mand.
Vi tror på, det er derfor, der har udviklet sig en betingelsesløs og uovertruffen nerve af spænding, psykologi, menneskelighed og også ondskabsfuldhed i hendes bøger, som er så elskede af genrens yndere.

Nr. 6 er lige udkommet på dansk og lægger sig i seriens oprindeligt første halvdel, der er nået op på mere end en halv snes stykker.

Efter en traumatisk sag, der efterlader Armand Gamache og store dele af hans relationer psykisk og fysisk traumatiseret, har han besluttet sig for at trække stikket. Det får naturligvis ikke lov at vare ret længe, idet der er sket et mord i kælderen i et litterært samfund; nemlig i kælderen i et bibliotek, hvor Québecs engelsksprogede mindretal har samlet kildetekster og manuskripter og deres historie.

Louise Penny er fantastisk til at finde på originale lokationer til sine forbrydelser. Hvem skulle som almindelig læser tro, at sådan et bibliotek overhovedet fandtes.

En af biblotekets medarbejdere genkender Gamache, der bliver hvirvlet ind i en sag, som er langt mere kompleks og nuanceret end som så. Han bliver nu nødt til at opklare et århundrede gammelt mysterium, før han kan finde ud af, hvad den nye forbrydelse handler om.

Vi når helt tilbage til grundlæggeren af Québec, Samuel de Champlain. Samtidig er Gamache "plaget" af nogle spørgsmål fra en tidligere sag i Three Pines og sender Jean-Guy Beauvoir afsted for i al stilfærdighed at undersøge nogle tabte og måske falske spor.

Det er modigt af forfatteren at lege med historien og historiens foundere.


At krave, afdække, analysere og SÅ finde frem til et af de bedre plots i krimigenren, det er Louise Pennys speciale. Som man siger; det gør hun også denne gang.

Vi kommer geografisk langt omkring i Canada, og det giver sammen med historiske fakta  bogen nerve og engagement. Forfatteren har endda tilbragt en måned i Québecs centrum for at lave research til bogen.

Sammen med detaljerede afhøringsmetoder, som bogen i sin handling underholder læseren med, og som forfatteren har dybt kendskab til gennem sin afdøde mand, så er her tale om en spændingsbog, der får på alle kontakter, bortset fra de mere bestialske, hvilket vi bestemt heller ikke har brug for. Der er masser af andet guld at hente i Begrav dine døde.