
Louise Penny Den barske sandhed 496 sider Hr. Ferdinand
Det er ret sjældent, at en bog i en serie udmærker sig ved at kunne stå HELT alene, også blandt ivrige læsere af genren. Det kan Den barske Sandhed imidlertid. Er man til udviklingen i serier, så kan den dog også virke som fin inspiration til resten af serien. Så skal man dog have godt med plads i bogreolen. For de fylder altså, skulle vi hilse og sige. . .
Et lig findes i en bistro, der drives af det homoseksuelle par, Olivier og Gabri, og som emmer af hygge og varme. Af en eller anden grund kommer vi her til at tænke på nogle af tidens meget aktuelle samfunds-forbrydelser og -debatter, nemlig hate-crime. Direkte er der jo ikke lagt op til det. Men forfatteren har en evne til at sætte et miljø, så man kommer rundt om nogle steder i sit sind, nogle referencer man har fra forbrydelser i andre bøger, noget der bare sker i det virkelige liv, og som egentlig ikke behøver at have noget på sig.
Men det gør altså, at vores fantasi kommer godt med fra start, og det er godt gået af Louise Penny. Det er noget af det, der skaber fin kontakt med læseren.
Armand Gamache begynder med sit team at afsløre hemmeligheder og løgne. Afdækning af opklaring er en stor del af spændingen ved bogen, hvor man som læser bliver holdt i en særlig skruestik, før man til allersidst sammen med opklarerne finder ud af, hvem morderen er.
Louise Pennys bøger skal læses langsomt og denne i særdeleshed, fordi der er så meget information om steder, lokationer, landskab og folk i Canada, at det er en fryd, hvis man kan lide at synke ned i en handling. Er man til de hurtigere krimier, skal man selvsagt andre steder hen.
Og er man til voldsomme scener, skal man også andre steder hen. Vi finder kun det ene mord i bogen. Så vi har én ting at koncentrere sig om, ligesom bogen aldrig bliver vulgær eller svulstig. Der er meget få bandeord i bogen. Med andre ord; intet overflødigt, intet pynteri for at få handlingen til at glide ned. Enkelt og godt. Forfatteren ved udmærket, hvor hun vil hen og forstår at holde fokus for læserne, der går efter opklaring og undren. Foregik mordet i virkeligheden på bistroen . . . spørger nogle af Quëbecs Sureté-betjente sig selv.
Bare sådan en stille undren vækker alt i pirringen af vores nysgeririghed.
Uha - blændende fortælling med masser af gode replikker og dialoger.
|