Gem 

Jonas T. Bentgsson
Fra blokken
304 sider
Politikens Forlag

Et vedkommende, rørende og spændende drama, hvor man eftertænksomt efter hvert kapitel kigger ud i luften. Reflekterer over hvor ens eget liv kunne være endt, på godt og ondt, hvis man havde skiftet spor eller, hvis man var havnet i andre miljøer.
Vi kommer hurtigt ombord i hovedpersonerne:

Danny:
Danny spiser Ravioli fra en dåse. Altså ikke direkte fra dåsen, og indholdet har altså også lige været forbi mikrobølgeovnen. Man har vel en smule klasse.
Så er scenen sat.
Også selv om han er i fængsel.
Christian og Malik besøgte ham det første år i fængslet.
Om Malik skriver forfatteren:
Mailik træder ind i auditoriet, hans holder sidder spredt ud over de mange stole, små grupper, snakker spændt om hvad der skal ske, idag er en vigtig dag.
Her får vi indtryk af, at Malik holder af forelæsninger på tandlægehøjskolen, vil noget med sit liv, er optimist og ser fremad.
Og om Christian:
Før Christian tog på arbejde var han forbi Pouls køkkener og afleverede nøglerne til huset. . . .  .Nu er det sidst på dagen, Christian kører ned ad villavejen, tænker det her er sgu min vej, min nye vej. Det er tredie gang Christian skal se huset.

Jonas Bengtsson er rigtig god til at finde forskelle i sprog, miljø og karekteristika i sine forskellige hovedpersoner. 

Som alle tre er vokset op i samme betonblok i Københavns nordvestkvarter. De har været bedste venner, men undervejs i livet i de tidlige år bevæger de sig ud af hvert deres spor. Danny bliver kriminel, Christian er blevet villaejer med kone og børn - og af alt er han blevet politimand, mens Malik er blevet studerende på Tandlægehøjskolen.

For at beskrive et venskab, der kan gå til helvede og måske lidt længere, har forfatteren fundet på, at Malik lige pludselig forsvinder fra jordens overflade. Selv om Christian er politimand, kan han ikke gøre ret meget, da han er bundet af, hvad man som politimand må. Det er Danny dermimod ikke, han ser  temmelig stort på love og regler og har diverse kontakter i det anløbne miljø, og så går han i aktion for at finde sin gamle barndomsven.

Bogen er rigtig spændende og tager temaet op omkring skurken, der ender som helt. Vi stifter også bekendtskab med en række bipersoner som Aisha, Erik og Nassim, og alle er de med til at danne et fortræffeligt billede af parallelsamfund i Danmark, som både indeholder varme og fuck.

Man skal vænne sig til, at kommateringen i romanen ikke er helt som i gamle dage, og at kapitlerne er uden cifre. Det fratager os dog ikke glæden ved at læse en bog, der får rusket i kernen af os, har en frisk handling, et frejdigt sprogbrug, og som antydet også får os til at spekulere på, om vi nu  selv har det liv, vi gerne vil leve, eller om vore børn er blevet tilbudt de rette muligheder for at havne på livets gode hylder.