Anders Agger
Mingo
Kærlighed
312 sider 
Politikens Forlag

Bogen har god plads til de velkendte runde, harmoniske, underfundige og måske lidt vestjyske kommentarer, som forfatteren har fundet hos nogle af bogens medvirkende.

Man kan ikke blive liderlig på noget, der kun er godt. I den verden er det Djævelen, der skal have sin plads og skabe den friktion, der giver kærligheden kant og åbner til alt det fysiske.

Citatet er af musikeren og kunstneren Stig Møller, men vi kunne i og for sig lige så godt høre Anders Agger bruge kommentaren som lydspor, vi er så vant til fra hans udsendelser i TV.

Selv kommer Anders Agger dog senere med den her vending om netop Stig Møller:

Han tager alle de klassiske ting ud af kærlighedsregningen.

Eller senere om Daniel Rye, hvis kæreste også medvirker i bogen:

Herfra blev Daniel Rye en rygende, gul breakingbjælke i Danmark.

Og igen senere om at brænde varm på nogen eller noget. 

Hvad er det at være varm? For mig lyder det godt, men måske også en anelse defensivt. Lidt ligesom at være rar.

Og så får vi lige den her om den kendte journalist og forfatter:

Kurt Thyboe i egen sursødsovs.

Det er ud som om, at Agger leger med vendinger og ord, og kendte vi ham ikke bedre, så har det taget ham lang tid at finde de særlige og rammende sætninger. Vi ved det ikke, for vi har ikke spurgt ham, men eftersom han har talt sådan i mange år, så har vi god grund til at tro, at det hele kommer lige fra hjertet - tilsat lidt eller måske en del eftertænksomhed.

Anders Agger indleder bogen med, at han ikke ved noget om kærlighed i en alder af 56 år. Det gør jo læseren nysgerrig, for hvem af os gør i grunden det. Det er lidt befriende at høre, at så rolig og besindig en herre også kan gå fejl af den ind imellem. Står sådan lidt på bar bund. Derfor har han i forsøget på at putte på lærdommen opsøgt en række mennesker og en række par for at høre, hvordan de har gjort, og hvad de har udsat sig selv for.

Heriblandt omtalte Daniel Ryes kæreste, Signe herudover Stig Møller, Renée Toft Simonsen og gemalen Thomas Helmig, sangerinden Tina Dickow og hendes islandske mand og mange, mange flere.

Nogle af historierne, skal vi sige, er mere spændende end andre. Sådan vil det være, når man læser om så alvorstunge emner som parforhold, forelskelse og kærlighed og har mulighed for at spejle sig selv i andre. Nogle holder spejlet mere klart og lige op foran en, og så rammer den lige med det samme. Av eller juhu.....

Mange af interviewsene indeholder småsludren om, at nu rejste vi derhen, og så købte vi det der, og så gjorde vi sådan og sådan. Det kan godt virke trummerumski, her er altså ikke noget nyt under solen, men alligevel lagrer det sig på en fin måde, for ok, det er altså sådan nogle parforhold har klaret sig i kriser, i medgang og modgang, under sygdom, jalousi, børnepasning,  engangsknald osv osv. Jamen det er jo rart at vide, at andre har præcis de samme følelser, som dem, vi andre har rendt rundt med længe og brændt inde med, fordi det var da bare for langt ude.

Det er virkelig bogens styrke. At vi på en måde føler os set.

Interviewene, 16 ialt, er meget forskellige, både i længde og form. Nogle er nærmest kilometer af sider lange, andre er blot et digt eller to. Det forekommer afvekslende og godt. Godt er det derimod ikke, når Agger i interviewsene blander sig lovlig meget, og facit er, at læseren må begynde et afsnit eller to forfra, hvorefter vi stadig ikke helt ved, hvem der har sagt hvad. Samme stil er anvendt i Martin Kongstads bog om Casper Christensen, og det er enten en smagssag, om man kan lide den form, eller også er det sådan, vi skal vænne os til, at samtale- og interviewbøger bliver skrevet fremover.

Anders Agger har haft fotografen Mingo med til de forskellige interviews, og hans billeder supplerer teksten ganske godt, så vi får noget af en bogkleppert ud af det.