Red: Trine Arlund Hass & Sine Grove Saxkjær
Cæsar - manden og myten
264 sider
Aarhus Universitetsforlag

En fantastisk historiefortælling.
En helt igennem og også fysisk stor bog med masser af illustrationer der underbygger den velresearchede tekst.

Gajus Julius Cæsar var en af historiens store personligheder. Såvel som feltherre, forfatter og politiker har han gjort et væsentligt indtryk, og denne bog beretter fyldigt og bredt om de vigtigste aftryk, Cæsar har sat på ord, landenes udvikling, hans brug af portrætkunsten, hans forhold til Kleopatra -, og ikke mindst fortællingen om det Rom, han skabte; og også det Rom, han ikke nåede at fuldføre.

Og her bliver det for alvor sjovt og lærerigt at læse bogen.
Hvilken historieinteresseret har ikke været i Rom. Og har man været det, og læser bogen her, så får man pludselig et helt andet syn på den by, der på alle måder satte Cæsar i scene, og så forstår man anderledes, hvorfor den som by og centrum har haft og stadig har så stor betydning.

Går man en tur langs Tiberen, så vil man f.eks. med bogens kort in mente finde ud af, hvordan Cæsar havde planlagt en omlægning af flodens løb. Man vil også kunne læse om en hel del andre byggeprojekter, som Cæsar enten havde planer om eller reelt fik udført. Det kan være fra Forum Romanum, Basilica Paulli, et tempel på Marsmarken, Marcellusteatret, Venus Genetrix-templet og mange, mange andre værker, der lagde fundamentet til storheden, også ved genindførelsen af et autokratisk styre. Bogen fortæller bl.a., hvordan de storslåede bygningsværker i høj grad udstak retningen for eftertidens kejsere. 
De enorme forumpladser omgivet af søjlehaller og med et centralt tempel var oplagte til selviscenesættelse og indlejrede propagandabudskaber såsom herskernes karakter og bedrifter.

Blandt mange, mange andre ting på den historiske tid kommer bogen ind på Cæsars betydning for skriveriet. Han skrev, hedder det, for hele det romerske folk. Dog var den særlige og raffinerede udgave af kommentargenren, som Cæsar udtrykker sig i, henvendt til de veluddannede romere, som satte pris på Cæsars behandling af sproget. Så selv om Cæsar påstås at have været skrivende for folket, så skulle teksterne altså igennem nogle mellemled, før de mindre uddannede fangede budskaberne. F.eks. gennem agenter i Rom som Lucius Cornelius Balbus og Gaius Oppius, der sørgede for i et andet sprog at udbrede budskabet. For de mere veluddannede arrangerede man oplæsning. I de folkelige kvarterer kunne historierne være omarbejdede eller opført dramatisk, måske som gadeteater. Og på den måde kunne Cæsar opnå sympati og erobre vigtige landområder, f.eks. i Gallien, hvor der ingen modstand var, da han invaderede Norditalien.

En meget spændende bog om romerriget og, kan vi tillade os at sige, en af historiens mødre på vore breddegrader.