Curtis Sittenfeld
Rodham
512 sider
Politikens Forlag

Såvel forfatter som oversætter kan ikke roses nok for at indføre os i det univers, der omgiver det, man vist roligt kan kalde et universelt power-par, nemlig Hillary og Bill Clinton. Forfatter og oversætter må have et intuitivt og meget skarpt blik for, hvad der har ført de to sammen. Det mærker man med det samme, man bliver inviteret indenfor i bogen: Nemlig at begge er rundet af en høj grad af intellektualitet, viden, humor, gå-på-mod og viljen til at ville noget med livet.

Det er ikke noget, der bliver beskrevet direkte i bogen. Sådan ER det bare; det syder og bobler ud mellem linjerne, og under dem, så man ikke kan undgå at føle, at et eller andet sted er noget gået ens næse forbi i ungdommen. Naturligvis at gå på det sagnomspundne Yale men herudover at tilhøre den helt særlige elite, der hviler så meget i sig selv, at følgende dialog indledt af Hillary til Bill forekommer tvangfrit:

Jeg bemærkede, at du kigger på mig. Er der noget, jeg kan hjælpe dig med? Jeg hedder Hillary Rodham.

Han smilede langsomt og bredt og sagde med sin varme, hæse sydstatsstemme:

Jeg ved godt, hvem du er.

Allerede her viser forfatteren, måske ubevidst, at Bill Clinton var den fødte politiker. Han svarer ikke direkte på, om han kan gøre noget for Hillary. Han undviger eller afparerer, eller hvad han nu gør. I hvert fald når Hillary mange år senere retrospektivt frem til følgende konklusion ved episoden, der fandt sted på Yale´s bibliotek:

Åh, Bill Clintons smil! Der er gået mere end 45 år siden den aften i biblioteket, og nogle gange strejfer den tanke mig, at hans smil muligvis har ødelagt mit liv.

Den sætning i romanen, hvis det havde været rigtigt, måtte have siddet i Bill Clinton idag.

Bill fortsætter så i biblioteket dengang:

Det var dig, der gav lektor Geaney en opsang på Ladies Day.

Og her finder vi ud af, at Bill også er den fødte charmør (og senere dokumenterede skørtejæger). Nemlig ved at rose og fremhæve det, som en kvinde gør,  og sikkert er stolt af.

Og på den måde indfanger han sit "bytte".

Det får så ikke de følger, som vi kender fra virkeligheden, at det bliver de to til deres dages ende.

Curtis Sittenfeldts bog er nemlig en roman, hvor Hillary siger nej til Bill, og om hvordan det så går hende - og Bill sidenhen.

Lad os sige med det samme:

Det er en meget fin, varm og begavet roman, der distancerer sig med lysår over standardiserede kærlighedsromaner. Vi har at gøre med noget intelligent og et materiale, der beskriver, at hun i hvert fald sagtens kunne være kommet rigtig, rigtig langt uden Bill - og indikerer på forskellig måde, at det ikke er sikkert, at Bill ville kunne have klaret det uden hende; - selv om han i romanen ender som tech-millionær.

Man mærker, at Curtis Sittenfeld er en drevet forfatter, for rigtig meget fungerer i bogen. Det er meget let at forestille sig den ambitiøse, selvbevidste og måske endda selvbesiddende Hillary Clinton, og man bliver overrasket over romanens dybde og bredde. 

I det alternative univers, som her er skabt for power-parret er det både sjovt og også uhyggeligt at læse, hvordan vejen kunne have formet sig for de to, hvis ikke de havde fået hinanden. 

Bill er beskrevet som en liderlig bastard, der ikke kan modstå en salig honningpotte. Så bliver det ikke meget kønnere, vel??

Og når vi følger Hillarys politiske ambitioner får man som læser en klar mistanke om,  at selv om hun stort set giver alt op for at nå mod magten, så gør det hende utilpas. Heller ikke det bliver beskrevet direkte, men forfatteren smider nogle på en ganske elegant måde lunser ud, som lader os forstå, at man skal altså være gjort af et helt igennem særligt stof for som kvinder at nå bare i nærheden af de muligheder, hun får.

Der er også masser af guf at hente for fakta-checkere ud i historien. F.eks. bliver vi vidne til, at Hillary i bogen holder et timelangt og ganske katastrofalt forsvar for sin mands utroskab. Bagefter får hun skrupler over, at hun ikke gjorde det bedre. 

Bogen er på mange måder barsk. Lige fra beskrivelsen af hed sex i en natlig hyrdetime med det lyst til giftemål og det deraf uigennemtænkt løfte, der kommer af at sidde lige før orgasmen ovenpå Bill.

Og til Bills kommentarer et par timer senere:

Du bør ikke gifte dig med mig. Du bør forlade mig. Jeg trækker dig ned. Den der ting, der er gal med mig, er uhelbredelig. Hører du mig.

Ja

I morgen vil jeg prøve at tale dig fra det, men det, jeg fortæller dig nu, er sandheden.

Flere meget spændende dialoger og mere af handlingen skal vi ikke røbe. Men er man interesseret i elementer af historiens vingesus, der er sat sammen som et flot, nyt, spændende og anderledes puslespil, så er det her en bog, der vil bringe læseren i netop den stemning, og som man skøjter igennem.