Hans Gregersen
Verden i opbrud
406 sider
Turbine

Man kan undre sig over endsige indvende, at forsiden er et billede, hvor Hitler kører ned gennem masserne og bliver hyldet.
Naturligvis er perioden med Nazi-riget et af de store gennembrud, hvis man kan kalde det det, i trediverne. Men der skete mange, mange andre ting i de vilde 30ere, så måske en collage ville have passet bedre og mere optimalt indrammet, hvad årtiet stod for.

Når det er sagt, så er det uhyre spændende at følge de politiske, kulturelle og samfundsmæssige begivenheder, som 30erne fra fyldt med. Fra Franco til Roosevelt. Fra Armstrong til Brecht, fra Wilhelm Freddie til Poul Henningsen. Fra Pablo Picassos provokerende maleri Guernica, til den jødiske forfatter Stefan Zweig.

Bogen er kronologisk opbygget, helt logisk.
Illustrationer, billeder og citater pryder bogen, der f.eks. for året 1931 omhandler både protestbevægelsen Landbrugernes Sammenslutning, arrestationen af Al Capone, Japans angreb på Manchuriet, et cykelløb i Danmark mellem en kødspiser og en vegetar, indvielsen af Empire State Building, Louis Armstrong på turné med store racedilemmaer til følge, Hyllywood, Spanien, London, København, Chrysler Bygningen i New York - og sågar Kina.

Vi kommer rundt om mange spændende både af politimæssig og samfundsmæssig karakter. Og vi får genopfrisket handlingen omkring kidnapningen af Charles Lindberghs søn -- i flere kapitler endda.

Vi kommer omkring mange andre, historiske flyverbegivenheder som f.eks. Beryl Markham, hvis liv var stærkt knyttet til Kenya som hesteopdrætter, og som nu som den første trods store vanskeligheder bliver den første til at krydse Atlanten fra England mod Amerika.

 Musikken og kunsten indtager som antydet en ikke uvæsentlig del af siderne, hvilket er ganske retfærdigt, idet det jo altid har fyldt noget i det menneskelige sind;- for det første. For det andet er der næsten tale om en underliggende stemning, et slags kulturelt toneblad som modvægt mod tidens andet toneblad; utrygheden ved herskerne i Europa og optakten til krigen. 

Researchen i bogen er bestemt på plads, udvalget alsidigt, og er man interesseret i historiefortælling publiceret i populærform, let tilgængelig og endda øge sin viden på visse områder, så er bogen et bekendtskab værd. 

 Nogle kilder vil vide, at det er te, hun er inviteret til sammen med Goebbels og Hitler.
Denne bog mener altså at vide, at det ern reception, hun bliver inviteret til, og at Asta får Hitler til bords.
Spøjst nok at man ved en reception bruger vendingen går til bords. Men ok. Måske var det sådan i 'Tyskland.
Under receptionen skulle Hitler ifølge bogen have sagt således:
Folk er så dumme. Jeg kan tale uden afbrydelse i to timer, uden at nogen forstår et ord af det. men De laver en enkelt gestus - og hundredetusindvis ser og forstår det.
Hvortil Die Asta løfter sin højre arm til naxihilsen og svarer Åh mener De denne bevægelse.

Kaslergadeforliget er Augustas fortjeneste. "Giov dem en whisky mere", så kan det være, det hjælper lidt på humøret.

 Meget negativ overfor Scott Fitzgerald (side 175). Og slutter lligevel af med, at det var et af mellemkrigsårenes vigtigste forfatterskaber.