Ana Johns
Kvinden i den hvide kimono
336 sider
Jentas

Det giver DET ekstra, at bogen er indspireret af virkelige hændelser udi arrangerede ægteskaber kontra den blussende længsel efter stormende forelskelse og ægte kærlighed. 
Oplægget KUNNE have sørget for en middelmådig kærlighedsroman med pilen sat mod triviallitteratur.
I stedet er det blevet en bog, der spænder over generatiioner, og leverer kulissen til refleksioner over, hvordan man selv kan tackle, at ting i fortiden nu en gang gik, som det gjorde, at der ikke er meget at gøre ved det udover at få det bedste ud af nutiden.

Og så er den fyldt med smukke og lærerige sætninger som:

At leve sit liv med kærlighed er lykkeligt. At give sit liv for kærlighed er tåbeligt. 

Eller.

Sådan er det med sorg. Sådan er det med kærlighed. Begge dele går over.

Eller

Hvert skridt, jeg tog, bragte mig nærmere min fremtid og længere væk fra min familie

Eller

De er en fælde af poetisk sandhed.

Bogen handler om japanske Naoko, der i 1957 er 17 år, hvor hendes forældre har arrangeret et ægteskab for hende, så de selv kan slippe ud af en klemme og for at styrke familiens anseelse i samfundet.

Problemet er bare, at Naoko er forelsket i en anden man, endda en amerikansk soldat. Dobbelt stort problem. For det kan familien naturligvis ikke acceptere, Nako bliver udskammet, mens hun er gravid, og samtidig må Naoko leve med, at  Amerika er Japans fjende nr. 1 her i tiden efter 2. verdenskrig.

Dog er Naoko fast indstillet på at følge sit hjerte.

Mange år senere, i nutidens USA, finder Tori et brev, der indeholder en chokerende afsløring. Hun rejser til Japan for at finde sandheden om fortiden og sit liv . . . . 

Bogen er en fantastisk smuk beskrivelse om en kvnde, der er fanget mellem den sande kærlighed og så  hendes familie, kultur og sikkerhed.

Forfatteren skriver overbevisende og levende og formår at få de komplekse karakterer tydeligt frem på papiret, som det fordres, for at det hele netop skal virke ægte og troværdigt og ikke forsvinde i triviallitteratur