Heather Morris
Cilkas rejse
390 sider
Aronsen

Her er tale om fortsættelsen af Tatovøren fra Auschwitz, og det er barske løjer, vi bliver vidne til. Mest af alt handler bogen om tiden efter koncentrationslejren, hvor Cilka bliver sex-slave hos en kommandant i Ausschwitz-Birkenau, og tilmed bliver hun tvunget til at lede en kvindeafdeling i lejren; en afdeling som er sidste stop før kvindernes afgang mod gaskamrene.
Efter krigen, og det er her, vi befinder os mest, bliver hun af russerne anklaget for at have været lejrkommandantens elskerinde, været frivilligt med til at udrydde jødiske kvinder og bliver derfor straffet med ophold i en fangelejr i Sibirien.
Kendt som  Vorkuta Gulag -; 15 år endda nord for Polarcirklen; med et arbejde i op til 40 minusgrader.

Her bliver hun udsat for de grusomheder og de forfærdelige oplevelser, der giver bundklang for at få det bedste ud af det, og hun ser derfor mulighederne i at bruge sine evner som sygeplejerske i lejren. 

Bogens spotpointer er den lille glæde ved småting, venskab, forelskelse og kærlighed, som man kommer til at holde af i små bitte doser, når man er udsat for sådanne uhyrligheder, som tilfældet er med Cilka.

Heather Morris skriver næsten uhyggeligt levende, fordi man nærmest som læser kommer til at stå side om side med Cilka i lejren og oplever den opgivenhed og totale uforståenhed over, at hun er havnet, hvor hun er, for hun gjorde jo bare, hvad der blev sagt. Ellers var hun blevet slået ihjel.

Men vi oplever også Cilkas store hjælp til folk efter eksplosioner i minegange, hvordan hun forsigtigt binder bandager af sårede mennesker, og hvordan hun foretrækker sine veninder frem for et bedre sted at bo i lejrens barakhelvede.

Den følelsesmæssige rutchetur og det kaos af episoder, som hun er vidne til, det bliver meget let opfanget af læseren, idet Heather Morris er lige god til såvel dialoger som personkareteristik og beskrivelser.

Hun bruger en masse tilgængelige metaforer, og når en stemning skal løsnes lidt op på det menneskelige plan, og vi ved, der er noget godt på vej, så stikker blimsterhovederne pludseligt mere end før op og svajer i brisen osv.

Det er gennemskueligt for den trænede læser. Men det virker. Og bl.a. derfor sidder vi med en fremragende bog i hænderne og en værdig efterfølger til Tatovøren fra Auschwitz, der bliver anmeldt her.