Jørgen Børglum Larsen
Sand
172 sider
Brændpunkt

Forfatteren er rigtig god til at beskrive stemninger, til ikke bare at stemningsbeskrive; men at veksle mellem stemningen imellem stemningsbeskrivelserne, så man får de forskellige miljøer godt op under huden.

Det er lige før, vi står ved siden af hovedpersonen, Stig, mens vi på den langsomme færgeoverfart er på vej mod Læsø. Vi følger hans indre. Sjælen skal med. Han føler sig mere hjemme her end hjemme i færgens bistro end i Tønnesens villa på Møllevej. Stig Tønnesen som han hedder.

Stig - eller forfatteren - kan så ikke blive helt enig med sig selv om, hvorvidt det er en færge eller et skib, han er ombord på. Sådan læser vi det i hvert fald. Det er nu en parantes, for vi oplever  hovedpersonen så intakt og tæt på, som han står der ved ræling, hav og himmel og får øje på en pige . . . ; der står med en smartphone. Som vist bliver lidt bange for ham, for han tilbyder både at tage billeder af hende og give hende et lift. Her får vi så forfatterens fine metafor på, at Stig tidligere har været ude for at blive afvist på grund af hans facon.

Det er dygtigt forfatterskab, at læseren får forståelse for hovedpersonens situation, afvisningsproblematik  og fortid ved at lade små handlinger i nutiden fortælle.

Man kommer til at holde af Stig undervejs i bogen.

Romanen handler om 50-årige Stig, som lidt bliver set som aparte og familiens sorte får. Han har haft behov for at skrive, men det er ikke rigtigt blevet til noget. Nu arbejder han så i en parpirforretning i London, hvor læseren bliver taget med rundt blandt duften af blokke, hæfter, skriveredskaber, farveblyanter, lækre penne og notesbøger. Og så kan vi iøvrigt undre sig over, at forfatteren har valgt at lade ham bo i en beskeden kælderlejlighed i et af Londons finere kvarterer, nemlig Belsize Park, når han skulle op at åbne forretningen i High Street. Flere gange sprogligt kikser den iøvrigt, idet vi med kun en sides mellemrum får at vide, at lejligheden er beskeden.

Ja, det ved vi jo godt.

Men det er den så, og det gør han altså. Og nu ringer hans mor til London og beder ham komme hjem for at hjælpe hende med at sælge familiens sommerhus på Læsø.

Hvor vi andre nok ville have ringet til en ejendomsmægler og først derefter have rykket, ja så må Stig til Læsø og tilbage til fortiden for at konfrontere sig med det, der skete dengang. 

Vi kommer med tilbage til Stigs barndom, vandreturene med far og opdagelser i et fotoalbum med revy fra det seneste kvarte århundrede.

Og DET er ikke kedeligt, det der sker på Stigs indre plan undervejs.

Jørgen Børglum Larsen har valgt en stil, hvor forfatteren og hovedpersonen stort set fortæller det hele. Det er en smagssag, om det er vejen frem, eller om romanen ville kunne være løftet med flere og effektfulde dialoger a la show dont tell.

Under alle omstændigheder får vi en god oplevelse undervejs, ligegyldigt om det er på Charing Cross Road eller Tottenham Court Station, eller om det er på Sommervej på Læsø. Vi får en fin oplevelse af, hvordan Stig i sin ensomhed bevæger sig rundt såvel i den britiske hovedstad som på Lyngbakken på Læsø.

Fine hverdagsskildringer hvor der ikke sker alt for meget på det ydre plan, og det er sundt at læse den slags bøger, og glimrende udarbejdet af en forfatter, der giver læseren mulighed for at bruge bogen og Stigs situation som redskab til refleksion over eget liv.