I et meget fint og tilgængeligt sprog øser den tidligere diplomat og departementschef ud af sin meget store aktivitet gennem vel sådan cirka et halvt århundrede. Det er det fine ved bogen her. Erindringer og samtaler og politiske overvejelser er der altid nok at skrive om. Det er dog måden, der ofte afgør, om andre end insidere kan få glæde af en bog.

Metoden i denne bog kalder på de af læserne, der blot nyder at følge en mands færden i magtens centrum og de øverste cirkler på rejser rundt om i verden, ved luftning af Prins Henriks Hund, og som også har været med i de inderste rum, da de helt store beslutninger i riget blev truffet: Som da Schlüter gik af som følge af Tamil-sagen, eller da Federspiel var inviteret med til en såkaldt 40-års fødselsdagsfest i 1991, idet Svend Auken op Ritt Bjerregaard begge havde været medlem af folketinget i 20 år, hvor stemningen så var trykket på grund af Ritts lejlighedssag, om hvordan han i Svend Aukens bolig havde oplevet Auken som aldeles usikker, hvordan han modtog opkaldet fra Det Hvide Hus kl 21.40 i forbindelse med Operation Iraqu Freedom, og hvordan han senere ser på mails og korrespondancer og holdninger mellem de forskellige ministerier og de muslimske samfund i forbindelse med Muhammed-krisen.

 

OG hvordan han oplever Trump på slap line i hans residens i Florida, længe inden han bliver præsident. 

Bogen indeholder visse tekniske detaljer, men det er oplagt, at det, der har ligget Federspiel mest på sinde ved bogudgivelsen her; det har været dels at tømme sig for erindringer, som han i mange år har været tøvende overfor, men også at give læseren en rigtig god chance for at være med på sidelinjen, "hvor der sker noget".

 

Det er absolut lykkedes.

Man skal forvente, at bogen er holdt i netop den diplomatiske tone, man kan forvente af en verdensmand, og også med den diplomatiske distance til alvorlige begivenheder på verdensscenen,  man kan forvente af en loyal embedsmand. 

 

Federspiel går i sine memoirer lige til grænsen men overskrider den aldrig; det er helt tydeligt, at han ved, hvad han kan tillade sig, og hvor folk vil løfte øjenbrynene, hvis han bryder med loyalitetsprincippet.

Udover på de flere hundrede sider at beskrive de mange anekdoter, hændelser og møder mellem folk, der har været med til at beskrive Danmarks plads i verdenshistorien, så kommer Ulrik Federspiel til sidst i bogen ind på, hvad han mener er årsagen til, at nedrustningen i verden, heriblandt atomnedrustningen, er sat over styr. Og han beskriver, hvordan man man frygte, "at udviklingen vil bevæge sig hen mod tidligere tiders konfliktfylde bipolaritet, seneste mellem Sovjetunionen og USA, men nu mellem USA og Kina, der karakteriseres af to forskellige politiske og ideologiske systemer. Hvis det bliver den overordnede verdensorden, efterlader det Europa i et tomrum, eventuelt sammen med et autoritært Rusland, hvor USA ikke har brug for Europa, som det havde i den kolde krigs dage".

Skræmmende læsning, særligt fordi det er skrevet af en tidligere diplomat og direktør for Udenrigsministeriet, en højt agtet person, der må antages at have overordentligt godt styr på situationen i verden idag, som han sikkert kan analysere på et splitsekund.

Fremragende bog.