Jo Boaler
Den grænseløse hjerne
247 sider
Harper Collins

Læring på en meget fin måde. Og psykologi på et særdeles højt niveau. Skrevet ganske enkelt og ligetil.
Forstået således, at havde vi haft en lærer som matematikprofessor Jo Boaler i skolen, så havde vi måske udviklet vore potentialer på en langt bredere, dybere og mere nuanceret måde.
Jo Boaler gør i bogen op med, at vi er fødte til noget bestemt. At vi kommer ind i verden med ét sæt redskaber, vokser op for at bruge dem, anerkende at vi er god til noget for at forsage stort set andre muligheder.
Bogen fortæller i et ganske klart sprog, hvordan kommunikation mellem hjernens forskellige områder sker, når vi tilgår viden af flere, forskellige veje og møder idéer og begreber i forskellige former og udgaver.
Med andre ord findes der ikke nødvendigvis genier som Mozart eller Einstein, men de har blot trænet sig eller er blevet trænet op i færdigheder, der har gjort dem til genier. F.eks. er det blevet kundgjort, at Mozart gennem farveskalbeloner allerede som tre-årig blev trænet i sit absolutte gehør.

Og således gør bogen også op med myten om, at nogle er fødte, matematiske genier, og at andre er sproglige. At nogen skulle være fødte til at regne den ud, mens andre fra barnsben udelukkende har talent for at skrive.

Forfatteren mener, at skolelærere allerede meget tidligt med fordel vil kunne stimulere hjernekommunikation og udvikling ved at stille elever i udsigt, at der er mange, forskellige måder at løse opgaver på. F.eks. opgaver med numerisk indhold:

Kan du løse opgaven med tal?
Kan du løse opgaven med billeder, der hænger sammen med tallene igennem farvekoder?
Kan du skrive en historie, der indfanger opgaven?
Kan du lave en anden form for repræsentation af disse tanker? En skitse, en doodle, et fysisk objekt eller en form for bevægelse?

På den måde vil den form for multimodal tænkning fremme og stiumulere den enkeltes sans for løsning af problemstillinger og derfor få flere redskaber i håndtering af eksempelvis kriser i livet men også bare det at vælge livsbane.

Bogen kommer godt omkring, hvordan ansatte i virksomheder senere i livet lider under dogmet om den fastlåste hjerne. Og hvordan ledere med fordel kunne se et ubegrænset potentiale hos medarbejdere og ansatte dem for kvaliteter, de nu havde og udvikle dem som alternativ til at lukke muligheder ned og affærdige situationer med, at visse medarbejdere ikke har så stor værdi.

Først og fremmest har bogen en fantastisk evne til at rokke positivt ved manges selvværd. Såfremt man er opdraget til, at man er god til noget og måske først lidt for sent opdager, at man reelt er god til noget helt andet, så peger bogen her på vigtigheden af så tidligt som muligt at anerkende, at hjernens mange forskellige områder skal spille sammen og udvikles for, at man kan nå mere potentiale og flere rejser i livet.

 Bogen kommer også ind på, hvordan vi kan ændre vores egen overbevisning om en given mangelfuldhed, og hvordan vi kan forbinde mennesker med idéer.

En meget velskrevet og bred bog, der ret beset kan spare en for mange timer hos en life-coach.

Forfatterens forskning peger direkte på, at vi som mennesker ikke nødvendigvis opnår succes i livet på grund af genetiske fordele med derimod med kendskabet til en række nøgler, som hun så blænder op for i bogen. Nøglerne er bl.a. at begå fejltagelser ,for det er her, man udvikler hjernen og finder nye veje til at blive beslutsomme, proaktive, motiverede og inspirerede. Samt at livslang læring og vækst kan hjælpe os til ikke bare et fyldigere liv, men også til at se, hvor stort et potentiale, vi ejer, og at næsten intet er umuligt for os.